Ægteparret Frederik og Morten Kjeldgaard bliver forældre til oktober, og nu forklarer de, hvordan de har valgt navne til deres tvillingepiger.
Det er lykkelige tider for det kendte ægtepar Morten Kjeldgaard og Frederik Haun, for de har netop kunnet offentliggøre, at de venter tvillinger til efteråret.
Ægteparret blev gift sidste forår, og nu har en dansk kvinde altså tilbudt at bære deres børn uden at få penge for det.
Miraklet indtraf i USA, hvor de alle tre har været en del af behandlingen, der nu altså har resulteret i en tvillingegraviditet.
Navne er uvisse
Her kunne graviditetsbærer Nanna få ægoplægning, hvilket ikke er lovligt i Danmark, men fra nu af er hun en del af det danske sundhedssystem som alle andre gravide.
Nu melder det gode spørgsmål sig om, hvad de to piger skal hedde, men her har ægteparret altså ikke lagt sig helt fast endnu.
– Nu hedder vi jo Morten og Frederik, og det er jo meget plain-agtigt, så jeg tror også, det er lidt derhenad, vi har det med pigenavnene. Men det er lidt svært, siger Frederik Haun til Her & Nu.
Nanna bærer børn
Morten Kjeldgaard forklarer, at det kan være vanskeligt helt at låse sig fast på et navn, før pigerne er kommet til verden, og det bliver derfor spændende, hvad det ender med.
Nu har de to mænd planer om at blive i Danmark hen over sommeren og spendere en masse tid med deres graviditetsbærer Nanna og hendes familie.
Graviditetsbæreren kommer også til at være en naturlig del af Morten og Frederiks familie, når børnene kommer til verden uden, at de har lagt sig fast på hvor meget eller hvor lidt.
Æg er fra donor
Faktisk henvendte hun sig selv til de to kommende forældre på Instagram, hvor hun tilbød at være graviditetsbærer.
Det er dog ikke Nannas egne æg, der er brugt til graviditeten. Hun er i forvejen mor til to drenge og har en mand, der faktisk også hedder Frederik.
– Alle, der har været så heldige at få lov at sætte børn i verden, ved, hvor meget lykke, der følger med, siger Nanna i en video på Instagram.
Se videoen herunder eller klik her.
Samtidig er de også så småt i gang med at indrette børneværelse, og her modtager de en masse input fra dem i omgangskredsen, der har børn.
Vi er helt sikre på, at Morten og Frederik nok skal finde de helt rigtige navne!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!