
Tirsdag er kong Frederik og dronning Mary på statsbesøg i Finland. Her står de overfor flere vigtige opgaver, men allerede mandag var parret i “De tusind søers land”. Her havde de tid til at opleve lidt af landet udover det travle officielle program. På et nyt billede fra dagen var dronning Mary næsten ikke til at kende.
Tirsdag og onsdag i denne uge er kongeparret i Finland. Her starter parret ud med en officiel modtagelse ved Præsidentpaladset i Helsinki. Herefter venter et stramt program, hvor parret efter den officielle velkomst vil deltage i en velkomstreception i Præsidentpaladset sammen med præsidentparret.
Derefter deler parrene sig op. Først skal kong Frederik deltage i en delegationsdrøftelse samt en efterfølgende underskrivelsesceremoni, mens dronning Mary besøger Helsinki New Children’s Hospital.
Efter formiddagens program mødes kongeparret til en frokost med præsidentparret, og så venter eftermiddagens besøg.
Eftermiddagen byder på et besøg i Rigsdagen, et møde med Finlands statsminister Petteri Orpo og et besøg i Merihaka civil defence shelter.
Dagens opgaver udenfor paladsets murer slutter med kranselægning på Hietaniemi Kirkegård. Det betyder dog ikke, at dagen er ovre for kongeparret. De skal nemlig deltage i en gallamiddag på Præsidentpaladset.
Onsdag venter et lige så tætpakket program, men det er lykkedes parret at få oplevet lidt af Finland. De brugte nemlig dagen inden statsbesøget gik i gang ude i den smukke finske natur.
Mary er slet ikke til at kende
Men selvom de do dage byder på et stramt program, så er det lykkedes parret at se noget af alt det andet som Finland er kendt for. Kong Frederik og dronning Mary brugte nemlig også mandagen i landet.
– Statsbesøget til Finland starter i morgen, men allerede i dag har vi nydt det magiske finske landskab i Saariselkä i Lapland, skriver kongeparret i et opslag på Instagram mandag aften.
Her har de delt et par billeder fra deres besøg i Lapland. Dagen bød på masser af sne, og på billederne kan man se, at parret kom helt tæt på nogle fine rensdyr. Det blev til en tur på slæde med dyrene, men der var også mulighed for at få varmen, da der i en smuk træhytte blev spillet musik og serveret mad for parret.
Kong Frederik og dronning Mary er begge kendt for at være aktive mennesker, og mandag bød selvfølgelig også på en god omgang motion for parret.
– Sammen med Præsidentparret har vi oplevet den finske natur som det sig hør og bør med langrendsski under fødderne. Vi glæder os til at starte det officielle besøg i morgen og til at komme tæt på noget af alt det, Finland har at byde på, de kommende dage.
På det første billede som parret har delt fra den skønne dag, kan man se Frederik og Mary sammen. Men hvor Frederik ligner sig selv med et stort smil, så er Mary næsten ikke til at kende. Hun er nemlig pakket godt ind, så næsten hele ansigtet er dækket. Det er kun hendes velkendte øjne, der stikker frem.
Onsdag venter endnu en travl dag for parret, der blandt andet skal besøge Espoo Museum of Modern Art (EMMA), Arkki School of Architecture for Children and Youth og Aalto Universitet.
Dagen slutter et returarrangement i Finlandia Hall, hvor kongeparret er værter.
Hvor ser det bare ud til at have været en hyggelig dag for Frederik og Mary. Nu hjælpes vi ad med at ønske dem et godt besøg.