Foto: Claus Bonnerup / Ritzau Scanpix

Frederik viser eventyrligt lokale frem: Men det er noget helt andet, der fanger folks opmærksomhed

I en video, som det danske kongehus onsdag har delt på Facebook, fortæller kronprins Frederik om et særligt vægmaleri i kronprinsparrets anretterkøkken.

Mange facebookbrugere har kommenteret opslaget, og mens nogle bemærker det eventyrlige maleri, er det noget helt andet, som optager andre – nemlig kronprinsen selv:

– Pyt med kunsten. Han er da bare såå sød og lækker, skriver en facebookbruger, mens en anden stemmer i:

– Enig, han er kunst i sig selv.

– Flot kunst og flot kronprins, lyder det fra en tredje.

Maleriet, som kronprins Frederik viser frem, er malet af den danske kunstner Kathrine Ærtebjerg i 2010. Motivet er eventyrlignende dyr i jagtscener og findes som sagt i kronprinsparrets anretterkøkken i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Kathrine Ærtebjerg var én af 10 danske kunstnere der, som afslutning på en omfattende renovering af palæet fra 2004 til 2010, udsmykkede en række udvalgte lokaler. I denne uge viser kronprins Frederik kunstværkerne frem i en række videoer.

Se flere billeder af Kathrine Ærtebjergs værk ved at klikke på pilene i billedet..

View this post on Instagram

Vilde dyr indfanget mellem tryghed og fare i skoven er temaet i kunstneren Kathrine Ærtebjergs eventyrlige vægmaleri ”Jagt” i Kronprinsfamiliens anretterkøkken i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. Ærtebjerg var blandt de ti kunstnere, der i sin tid fik til opgave at udsmykke en række af rokokopalæets rum, der på det tidspunkt netop havde været igennem en omfattende renovering fra 2004 til 2010. Inspirationen til vægmaleriet fandt Kathrine Ærtebjerg blandt andet i børnebøgers eventyrunivers. Over årene har Frederik VIII’s Palæ gennemgået mange forandringer og haft mange beboere og gæster. I julen 1825 boede den 20-årige spirende eventyrdigter H.C. Andersen i palæet, der på det tidspunkt blev anvendt til søakademi for unge kadetter. I sin dagbog skrev digteren blandt andet: ”Jeg har foet 2 Værelser ud til Pladsen, et at sove i, et andet med Varme vor jeg vil læse i om Morgenen, Loftet hvælver sig høit over mig saa jeg ret kan tænkte mig, at være paa en Ridderligborg.” På Kongehusets Facebookprofil fortæller H.K.H. Kronprinsen mere om Kathrine Ærtebjergs kunstværk. Til sidst i dette billedgalleri vises kunstnerens skitse til det endelige vægmaleri samt et billede fra den kunstneriske proces. ? Kongehuset, Roberto Fortuna, Aristo Bogforlag og Slots- og Kulturstyrelsen ©

A post shared by DET DANSKE KONGEHUS (@detdanskekongehus) on

Tirsdag viste kronprinsen palæets nyeste kunstværk frem. Det blev tilføjet tidligere i år og er et digitalt billede, som er vævet og omformet til en moderne fortolkning af en gobelin. Bag kunstværket står den svenske fotograf Miriam Bäckström.

Du kan se hendes værk i videoen herunder:

Sikke nogle utrolige kunstværker! Del gerne denne artikel videre til dine facebookvenner, så de også kan se dem.