Fredrik Trudslev har fået særlig rolle i ‘Vild med dans’

Skuespiller Fredrik Trudslev fik en andenplads i sidste års ‘Vild med dans’, og da han har haft svært ved at slippe programmet har han nu fået en særlig rolle i den nye sæson.

Sidste års ‘Vild med dans’ var en stor oplevelse for skuespilleren Fredrik Trudslev, der endte med at få en andenplads i konkurrencen sammen med Jenna Bagge.

Derfor har det også været en stor gave for ham, at han i år skal være backstage-reporter og lave indslag til de sociale medier fra denne sæson.

Årsagen er ganske enkel, at den 24-årige skuespiller har haft svært ved at slippe ‘Vild med dans’ og derfor spurgte produktionsselskabet, om der kunne være en rolle til ham.

– Så kommer jeg også til at være med om fredagen, hvor jeg skal lave nogle sjove indslag på TV. Det er stadig Martin, der er vært og styrer hele showet, men jeg er lidt mere den nye, gode energi, der kommer ind, siger Fredrik Trudslev til Newsner Danmark.

Fredrik Trudslev ville mere

Hvordan kom det i stand?

– Vi havde nogle møder efter ‘Vild med dans’ om, hvordan det var gået, og så sagde jeg til Mastiff og TV 2, at det ikke kunne passe, det bare var det. Kan man ikke gøre et eller andet?, siger Fredrik Trudslev.

Parterne fortsatte derfor med at holde møder og derfra blev rollen opfundet, hvilket passede fint med, at der er andre ting i ‘Vild med dans’, der er skiftet ud.

Du synes, det var en vild oplevelse at være med?

– Ja, ej jeg elskede det! Altså det gjorde jeg. Altså jeg synes simpelthen, det var så fedt, men det er jo også, fordi jeg har set ‘Vild med dans’ siden, jeg var helt lillebitte, siger Fredrik Trudslev.

Da skuespilleren så fik mulighed for at komme ind og se, hvad der skete om bagved var det “vildt”, og han fortæller nu, at det er en af de bedste oplevelser, han nogensinde har haft.

Fredrik Trudslev
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Skuespil fylder mere

Det gik desuden også op for Fredrik Trudslev, at han kunne finde ud af at danse, hvilket han ikke vidste på forhånd.

Hvad går du ellers og laver efter ‘Vild med dans’?

– Jeg er begyndt at lave en del mere skuespil, hvilket jeg er meget glad for, og så har jeg jo stadigvæk min Instagram-profil, som jo er mit primære arbejde, har medvirket i forskellige podcasts, siger Fredrik Trudslev.

Hvor er det godt at have Fredrik Trudslev tilbage – vi glæder os til at se ‘Vild med dans’ på fredag!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

 

Læs mere om...