Frustreret Janni Ree er træt af at bo i strandvejs palæet: ‘Det er hårdt’

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Mens de fleste kun kan drømme om at bo i et palæ til 70 millioner kroner på Vedbæk Strandvej, ønsker Janni Ree sig noget mindre og mere praktisk.

Den 51-årige influencer bor på nuværende tidspunkt i villaen sammen med sin mand – mangemillionæren Karsten Ree, og villaen er ved at være for stor til to personer.

– Jeg synes, det er hårdt. Vi er jo kun to, vi har jo ikke hjemmeboende børn eller noget, så det er selvfølgelig hårdt. Men det går, da vi jo ikke bruger alle rum og ikke har små børn, der suser rundt over det hele. Der er kun hundene, der smider hår, forklarer hun til HER&NU.

76-årige Karsten Ree er stifteren af Den blå Avis, som blev solgt til amerikanske Ebay i 2008, hvilket har gjort ham til en af de rigeste mænd i Danmark.

Karsten Ree var ejer af Den Blå Avis, som har gjort ham til en af Danmarks rigeste personer. Han solgte den 6. oktober 2008 Den Blå Avis til amerikanske eBay for 2, 1 milliarder kroner. Derudover ejer han Ree Park – Ebeltoft Safari, en safaripark på Djursland, samt rejsebureauet Africa Tours. Karsten er gift med Jannie Ree og så elsker han hurtige biler.

Lejlighed med havudsigt

Janni Ree, der blandt andet er kendt som realitystjerne og lige nu aktuel i underholdningsprogrammet ‘Forsidefruerne’, er ikke i tvivl om, hvor hun gerne vil rykke hen, hvis hun får muligheden.

– Min drøm er, hvis vi går af med huset, at komme ud til en af de nye og fede, store lejligheder i Hellerup med udsigt over vandet. For så har Karsten stadig vandet og kan have en bådplads og så videre. Der er mange fede lejligheder i to etager og med kæmpe tagterrasse. Og så var der ikke alt det havearbejde, fortæller stjernen fra ‘Forsidefruer’ til Realityportalen.

Men parret har ikke planer om at rykke teltpælene op indenfor den nærmeste fremtid.

Jannie Ree forklarer, at hendes mand slet ikke er klar til at sige farvel til palæet endnu.

Kan du forstå Jannie Ree? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version