Familiehistorikken fik Geggo til at tvivle på, om hun ville blive en god mor.
Nu er der ikke længe til, at vi endnu en gang kan følge med i Stephanie “Geggo” Salvarlis familieliv.
Det er nemlig d. 5. oktober, at hendes helt nye program ‘Langt fra Bryggen’ får premiere på TV3.
I programmet skal vi følge hende og ægtemanden, Cengiz Salvarlis helt store projekt. Sidste år afslørede de nemlig, at de havde købt drømmehuset, som skulle renoveres. Derfor har de samtidig haft et kamerahold i ryggen, der har fulgt processen.
Hertil vil vi selvfølgelig også få et indblik i familiens liv, der også tæller døtrene, Alba og Sia.
Læs mere: Geggo åbner op om barndommen: Her er hendes nye erkendelse om sin barske barndom
Læs mere: Geggo og Cengiz på vej med nyt TV-program: Nu afslører de nyt
Læs mere: Nu er det bekræftet: Her vender Geggo og Cengiz tilbage på skærmen
Passion for poledance
Den har dog ikke altid stået på husplaner og småbørn.
Programmet står nemlig i stærk kontrast med den Geggo, som man lærte at kende for mere end 10 år siden.
Første gang seerne mødte Geggo tilbage i 2011, var i programmet ‘Familien fra Bryggen’, hvor hun både var professionel poledancer og poledanceinstruktør.
Det hele har dog ændret sig meget, efter hun mødte sin ægtemand, og nu sætter Geggo lidt flere ord på sine tanker om det at få børn.
Artiklen fortsætter under billedet…
Påvirket af familiehistorikken
Det gør hun i podcasten ‘Geggo & Cengiz – Helt Ærligt’.
Her indrømmer Geggo blandt andet, at drømmen ikke altid har været at få børn.
Det skriver HER&NU.
– Jeg har ikke drømt om at blive mor altid, fortæller hun og uddyber:
– Jeg har altid vidst, jeg nok en dag blev det. Men vi har sådan en historik i min familie med nogle ret lousy fædre, og nogen var bedre mødre end andre, forklarer Geggo ifølge mediet.
Det er heller ikke første gang, at Geggo ser tilbage på sin egen barndom. Tidligere har hun udtalt, at hun tror, at vi alle gør vores bedste med den rygsæk, vi har med fra fortiden.
– God bless Mopper, men hun har ikke været en god mor overfor hverken min onkel eller min mor, har hun udtalt i et tidligere afsnit.
Og selvom Geggos egen mor, Linse, har forbedret sig meget fra Mopper, så har Geggo tidligere fortalt, at hun også selv havde sit i barndommen, som hun kæmpede med. Hun bebrejder dog ikke sin mor.
– Jeg vil ikke sige, at min mor har været en dårlig mor. Min mor har bare haft en dårlig rygsæk og har taget nogle rigtig dårlige valg. Jeg “blamer” ikke nogen for noget som helst, men der har været mange skuffelser. Og de skuffelser kan jeg godt mærke… Det skal fandme ikke ske for mine børn, lød forklaringen dengang.
Og netop hvordan Geggo ville være overfor sine egne børn, kommenterer hun også på i det nye afsnit. Hun fortæller nemlig, at familiehistorikken fik hende til at tvivle på, om hun selv ville blive en god mor.
Hvad tænker du om Geggos udtalelser? Lad os sende hende en opmuntrende hilsen i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.