Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Ghita Nørby: Der er ikke plads til kritik og hårde ord mere

Ifølge skuespilleren tåler folk ikke længere kontant kritik i dag.

Ghita Nørby har aldrig været bleg for at sige sin mening.

Det har danskerne været vidne til ad flere omgange.

Nogle vil mene, at det er for meget, men ifølge hende selv er tonen en del af branchen, og folk er i dage blevet for ømtålelige.

Det fortæller hun i TV 2 Nyhedernes podcast ‘Dato’.

De fleste vil høre navnet Ghita Nørby og tænke på den legendariske skuespiller, der gennem flere årtier har medvirket i flere ikoniske film.

Der er dog bestemt også dem, der vil blive mindet om hendes hårde tone og temperament, som er kommet til syne under flere interviews.

I et interview Abdel Aziz Mahmoud kommer værten og Ghita netop ind på både omgangstone og kritik, og ifølge skuespilleren er vi i dag et sted, hvor der ikke længere er plads til sidstnævnte.

I podcasten fortæller hun, at kritikken og den hårde tone er en del af prisen i branchen, men at folk ikke tåler den længere.

– Jeg er opdraget i kritik. Jeg elsker kritik. Men i dag må du jo ikke kritisere nogen, for så bliver du sat i, jeg ved ikke hvor. Kritik er det, du bliver klogere af, kritik er det, der gør, at din forstand begynder at arbejde. At man ikke må det i dag, det må de jo selv om, men altså det er synd, lyder det fra hende.

Ghita Nørby
Ghita Nørby. Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Ryster på hovedet

Blandt andet er der fokus på Det Kongelige Teater, hvor der har været skriverier om krænkende adfærd.

TV 2 skriver eksempelvis, at den årlige trivselsmåling viste, at 139 medarbejdere havde oplevet krænkende adfærd, hvilket svarer til knap hver fjerde medarbejder.

Det får dog blot Ghita til at ryste på hovedet.

– Du kan jo misforstå det med vilje. Du kan blive så ømtålelig og følsom, at der ikke er nogen, der kan sige noget til dig, før du føler dig ramt.

Hvad tænker du om Ghitas ord? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

 

Læs mere om...