Foto: Dr/Ritzau Scanpix

‘Gift fra første blik’-par afslører køn på baby: ‘Vi venter en pige’

Michael og Kathrine mødte hinanden under optagelserne til det populære DR-program ‘Gift ved første blik’ og venter sig nu deres første barn sammen.

I et opslag på Instagram afslører de, at der gemmer sig en lille pige i Kathrines mave.

– En sund, rask og livlig en af slagsen, og vi glæder os helt vildt🥰, skriver Kathrine til sine godt 14.000 følgere på Instagram.

Det var tilbage i august måned, at parret afslørede de ventede barn sammen. Og nu er hun halvvejs i graviditeten, og tankerne og bekymringerne har rykket sig i takt med, at graviditeten har udviklet sig.

Gift ved første blik/ Foto: DR/Ritzau Scanpix

– Op til scanningen fyldte det mest for os, om det blev en dreng eller en pige. Derudover forsøgte vi at tro på, at baby havde det godt og at lægge potentielle bekymringer på hylden, skriver hun og fortsætter:

– Da vi så var derinde, kunne vi begge mærke, at det var hele sundhedstjekket, der var der altoverskyggende vigtigste, og kønnet blev lidt en, “nårh, så ved vi det”😂😂😂, står der i opslaget.

Parret fortæller desuden, at deres lille pige har det godt, og at de har termin i februar 2022.

Du kan læse det fulde opslag her og se det søde billede, som de har delt.

Læs også: Katrine fra ‘Gift ved første blik’ viser maven frem for første gang: Se det søde billede

Stort tillykke med familieforøgelsen – hjælp os gerne med at lykønske dem i kommentarfeltet på Facebook.