Hvis du elsker at følge den danske cykelrytter, så kommer der her en god nyhed.
Hele sidste måned har fokus atter været på den dansk guldfugl Jonas Vingegaard.
Men hvor det i de andre år har været grundet sine flotte præstationer i diverse cykelløb, så har det i år været af de helt forkerte årsager.
Det er nok de færreste danskere, der endnu ikke ved, at cykelrytteren kom ud for et forfærdeligt styrt i april.
Det skete under Baskerlandet Rundt, der fungerer som forberedelse til Tour de France, der begynder til sommer.
Uvished om Tour de France-deltagelse
Her var det muligt at se Jonas, der længe lå stille efter styrtet, der også involverede flere andre ryttere.
Jonas blev efterfølgende indlagt på et hospital, hvor meldingen lød, at han havde brækket kravebenet, flere ribben samt punkteret en lunge.
Ikke længe efter kunne holdet så bekræfte, at han var blevet succesfuldt opereret, og at han ville begynde at genoptræne, når han var klar.
Herefter kom den glædelige nyhed, at Jonas var tilbage på cyklen.
Der er fortsat usikkerhed om, hvorvidt Jonas overhovedet bliver klar til Tour de France, som han skulle forsvare efter de sidste to års titler.
Særligt sidste år var fuldstændig vanvittigt, hvor rivalen Tadej Pogačar både havde en god forberedelse samt et flot løb under Touren.
Da vi nåede til 16. etape var Vingegaard kun foran med 10 sekunder, men efter enkeltstarten var der ikke længere nogen tvivl. Jonas vinder.
Og hvis man godt lige kunne bruge en opfrisker af det vilde øjeblik, nu da der er usikkerhed om hans deltagelse i år, så kommer der her en god nyhed.
Artiklen fortsætter under billedet…
Får stor rolle i dokumentar
Sidste år udkom dokumentaren ‘Tour de France: Med i feltet’, og snart kommer anden sæson.
Selv skriver Netflix følgende:
– Denne nye sæson går bag kulisserne på de 21 etaper i Tour de France 2023: midt i skandalerne, nederlagene og tørsten efter ære; midt i de dramatiske fald og historiske udbrud; midt i tilbagetrækningerne og ønsket om at vinde: serien dykker ned i rytternes hårde kamp om den gule førertrøje!
Vi ved allerede, hvor den gule førertrøje ender, og netop som vinder af løbet er det heller ikke nogen hemmelighed, at Jonas får en stor rolle i dokumentaren.
Det er sågar også danskeren, som Netflix selv har brugt et billede af for at reklamere for dokumentaren.
Ifølge Netflix så udkommer dokumentaren d. 11. juni i Danmark.
Hvor lyder det bare godt.
Har du set første sæson? Og skal du se med i år? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.