Godt nyt fra Kongehuset: Dronning Margrethe er ude af corona-isolation

Foto: Ppe/SIPA/Ritzau Scanpix

Den 9. februar meddelte kongehuset i en pressemeddelelse, der blev delt på Instagram, at Dronning Margrethe var testet positiv med corona.

Ifølge Statens Serum Institut er personer over 70 år – og særligt personer over 80 år i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

Med sine 81 år i baggagen kunne man frygte, at Dronning Margrethe ville få et hårdt forløb, men det har ikke været tilfældet.

Det danske Kongehus er nu kommet med en opdatering på dronningens sygdomsforløb.

– Efter at have haft et mildt forløb med COVID-19 har en læge i dag vurderet, at Hendes Majestæt Dronningen kan ophæve sin isolation, skriver Kongehuset i et opslag på Facebook.

Dronning Margrethe er altså ude af isolation blot fire dage efter, hun testede positiv.

Sygdommen har altså ikke haft de store konsekvenser for dronningen, men hun måtte dog aflyse sin vinterferie til Norge.

H.M. 8. Februar 2022 Foto: PPE/Sipa USA

Hvor er det godt, at det blot blev til et mildt forløb. Hjælp os gerne med at sende dronningen en sød hilsen i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version