Gravide Nadja fra “Nadja og de 170 kilo” deler lykkelige nyheder: Er blevet gift

Nadja Engsig blev kendt i TV 2-programmet “Nadja og de 170 kilo”, og nu kan hun dele med sine følgere, at hun er blevet gift.

Danskerne kom på fornavn med Nadja Engsig, da hun stod frem i TV 2-dokumentaren “Nadja og de 170 kilo” og fortalte åbent om sin overvægt.

Hun lider nemlig af overspisning, og senere stod hun så frem i endnu en dokumentar med titlen “Nadjas farvel til de 170 kilo”, hvor hun forsøgte at tabe sig.

Heldigvis er der sket meget godt for Nadja Engsig siden dengang, for i starten af året kunne hun afsløre, at hun venter barn med sin kæreste Jan.

Nadja Engsig
Foto: Jacob Schultz/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Hemmelighed afsløret

Nu har parret så taget skridtet videre og er blevet gift, lige inden babyen melder sin ankomst, afslører hun nu i et opslag på Instagram.

Se billedet herunder eller klik her.

– Vi har haft en lille hemmelighed 🤫❤️ I dag blev Jan og jeg viet på Aarhus Rådhus 👰‍♀️🤵 Med ord om kærlighed og valg, omgivet af allernærmeste familie, gav vi hinanden et “ja”, skriver hun i en opdatering.

Samtidig har Nadja Engsig også valgt at sætte fokus på, at overvægtige også sagtens kan være smukke, når de er gravide.

– Jeg ser mange, der ser superflotte ud, maven er skarp, og man er slet ikke i tvivl om, at de er gravide, hvor jeg nogle gange har kigget på mig selv, og tænkt om jeg er ekstra tyk, siger hun TV2 Østjylland.

Overvægtige savnes

Selv kalder Nadja Engsig sig for tyk uden at lægge noget særligt i det, og hun understreger, at man kan se ud på mange måder, når man venter sig.

Hun savner, at der er andre overvægtige gravide, der deler billeder på de sociale medier, og at alle gravide kroppe er smukke, fordi de skaber nyt liv.

Stort tillykke til Nadja Engsig og hendes mand!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version