Fotograf Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

Gravide Natascha Linea deler specielt råd om madpakker til sine børn

Den tidligere ‘De unge mødre’-deltager fortæller nu, hvordan hun sparer tid i hverdagen.

Efter at have været forsvundet under radaren i flere år, så er Natascha Linea vendt tilbage med noget af et brag.

Den tidligere ‘De unge mødre’-deltager har dog ikke altid været i søgelyset af de mest positive årsager, hvilket heller ikke har været tilfældet i disse dage.

For nylig afslørede hun nemlig, at hun venter både barn nummer fire og fem i en tvillinggraviditet, hvilket hun har modtaget en del kritik for.

Læs mere: Efter stærk kritik af Natascha Linea: Nu deler hun nyt budskab om graviditeten

Deler tidssparende råd

Nu har flere så spurgt den tidligere reality-deltager, hvordan hun vil håndtere at være mor til hele fem børn, der alle er under 10 år og det har altså fået den gravide mor til tasterne.

Hun har nemlig valgt at dele et råd til de mange forældre derude, som ønsker at spare lidt tid i hverdagen.

Artiklen fortsætter under billedet…

Natascha Linea
Natascha Linea, som hun så ud i ‘De unge mødre’ med eksmanden Bent og datteren Lia. Foto: Fotograf Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

Fryser madpakker ned

– Jeg brugte hver aften på at smøre madpakker, og jeg hader det. Madpakker er seriøst noget lort. Derfor prøvede jeg et lille forsøg på at lave en madpakke og fryse den ned for at se, hvordan den blev, når den blev tøet op igen. Jeg blev virkelig positivt overrasket, for konsistensen var som normalt, og smagen fejlede heller ikke noget, indleder hun.

Den vågne læser kan måske derfor allerede nu regne ud, hvilket råd Natascha Linea vil give.

– Så derfor begynder jeg nu også på at smøre madpakker hver søndag til hele ugen for så at fryse dem ned og tage to op hver dag. På den måde skal jeg kun tilføje snacks til madpakken, og jeg sparer virkelig meget tid i hverdagen, da jeg ikke skal stå og smøre madpakker hver evig eneste dag, skriver hun på Instagram.

Udover sin graviditet så har Natascha Linea også for nylig afsløret, at hun skal skilles fra faren.

Læs mere: Natascha Linea skal skilles – midt i graviditeten: Nu fortæller hun om årsagen

Hvad tænker du om Natascha Lineas “trick”? Skal det afprøves derhjemme? Skriv dine tanker i kommentarsporet og del gerne artiklen.

 

Læs mere om...