Foto: Karin Törnblom/TT/Ritzau Scanpix

Grev Nikolai forlader Danmark med kæresten: Derfor flytter jeg til Australien

Grev Nikolai skal snart studere på University of Technology i Sydney i Australien, og der er en klar grund til, at det netop er Australien, som den unge greve tager til.

Australien er ikke bare landet, der har givet danskerne kronprinsesse Mary. Det er et land med den ene storslåede naturoplevelse efter den anden, og nu står 23-årige grev Nikolai overfor at skulle opleve det på nært hold.

Han skal nemlig læse på University of Technology i Sydney, og han skal ikke afsted alene. Fra august til november skal han være i landet sammen med sin kæreste, Benedikte Thoustrup.

Nikolai, der ved siden af sit studie er en succesfuld model, er lige nu på forsiden af det nyeste nummer af det hollandske modemagasin Numéro. I et interview med magasinet sætter han ord på, hvorfor han netop har valgt Australien.

Det skriver Billed-Bladet.

– Det næste semester vil jeg tilbringe i Australien, hvor jeg skal læse valgfag. Det er et eventyr. Jeg ser frem til at komme i gang og er superspændt på at bo i udlandet igen, siger grev Nikolai og fortsætter.

– Valget faldt på Australien, fordi det er meget fremmed og spændende for en dansker som mig. Jeg har aldrig været så langt væk hjemmefra, og jeg tror på, at det at se dette hjørne af verden skal man bruge mere end to ugers ferie på. Derfor ville jeg gerne flytte dertil.

Foto: Karin Törnblom/TT/Ritzau Scanpix

Familiær tilknytning til landet

Selvom hans tante, kronprinsesse Mary, er fra Australien, så er hun ikke det eneste medlem af kongefamilien, der har en tilknytning til landet “Down Under”.

Hans egen far har også opholdt sig en længere periode i landet. I fem måneder var han i 1988 landarbejder på en farm i Wagga-Wagga i New South Wales.

Forsiden af Numéro samt et par billeder fra magasinet har grev Nikolai selv delt på Instagram.

Du kan se billederne herunder eller ved at trykke HER.

Hvor lyder det som en spændende oplevelse for grev Nikolai. Nu hjælpes vi ad med at ønske ham held og lykke på eventyret.