Grevinde Alexandra mistede i starten af året sin mor Christa Manley, og nu taler hun om hendes smukke død.
Døtrene var samlet i Wien, da grevinde Alexandra i starten af året tog afsked med sin 90-årige mor Christa Manley.
Christa Manley var ikke påvirket af smerter, da hun tog afsked med livet, og grevinde Alexandra er i dag ganske afklaret med omstændighederne.
— Det var en meget smuk død. Hvis der er én ting, vi kan være sikre på i livet, er det, at vi alle sammen skal sige farvel til det her sted. Og hvis man kan ønske sig en skøn død, så fik hun den, siger grevinde Alexandra ifølge Her & Nu.
LÆS OGSÅ: Grevinde Alexandra tog afsked med sin mor: Derfor bar sønnerne ikke kisten
LÆS OGSÅ: Grevinde Alexandras hjerteskærende sidste tid sammen med moren
LÆS OGSÅ: Grev Nikolai og Felix efter mormors død: ‘Grandma betød uendeligt meget’
Uheld er mange
Den sidste tid har ikke ligefrem været let for grevinden, der ud over tabet af sin mor også har været igennem et dramatisk brud med erhvervsmanden Nicolai Peitersen.
Desuden kører der lige nu en retssag omkring et skyldsspørgsmål i millionklassen mellem hende og eksmanden Martin Jørgensen, der endnu ikke er afgjort.
Grevinde Alexandra adresserede da også de mange uheldige omstændigheder ved at sige, at hun “har haft bedre år”, men også, at hun nu “har det strålende”.
Sønner mistede titel
Nu fortæller hun, at hun blandt andet skal bruge sommeren på at rejse med sine to sønner, der mistede deres prinsetitler i starten af året.
Også dette påvirkede familien dybt, og grevinde Alexandra var ude at kommentere på sagen igennem sin talskvinde.
Vi håber, at grevinde Alexandra får en skøn sommer på trods af modgang!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!