Gribende besked: Kræftramte Shannen Doherty planlægger sin egen begravelse

‘Beverly Hills 90210’-stjernen Shannen Doherty har kræft i stadie fire, og hun ved allerede, hvordan det skal foregå, når hun en dag ikke længere er her på denne jord.

Historien om Shannens kamp begyndte for næsten ni år siden, da hun først blev diagnosticeret med brystkræft i 2015.

Efter en intensiv behandling og støtte fra sine nærmeste, blev hun erklæret rask og kræftfri i 2017. Desværre var glæden kortvarig, da hun to år senere blev ramt af et tilbagefald.

Foto: Shutterstock

Det betyder, at kræften i dag både har spredt sig til hendes knogler og hjerne, hvilket gør, at hun har kræft i stadie fire, som er svær at behandle.

Den 52-årige skuespiller må altså se døden i øjnene, og hun har allerede nøje overvejet, hvem hun ønsker, der skal deltage til hendes begravelse.

Ikke alle skal med

I en hjertevarm samtale med sin podcast-gæst, Chris Cortazzo, talte Doherty om, hvordan hun ønsker, at hendes begravelse skal foregå.

Ifølge Ekstra Bladet fortæller hun i podcasten, at der er visse personer, som hun ikke ønsker skal være til stede, fordi de ikke ville være der af de rette årsager.

– Der er en masse mennesker, som jeg tror ville dukke op , som jeg ikke vil have der, fortæller hun ifølge mediet.

Shannen Doherty er kendt fra flere film og tv-serier, men det er især som Brenda Walsh i den ikoniske tv-serie Beverly Hills 90210, at hun for alvor blev et kendt ansigt.

Serien, der blev sendt fra 1990 til 2000, blev en kæmpe succes og gjorde Doherty til en af de mest genkendelige ansigter på tv-skærmen i 1990’erne.

Hendes rolle som den komplekse og rebelske Brenda blev et symbol på teenagekulturen i den tid.

Dårlige udsigter

Ifølge Kræftens Bekæmpelse har kræft i stadie fire dårligere overlevelse, men vil stadig kunne behandles med succes ved hjælp af kemo – eller immunterapi. Det er dog sjældent muligt at operere kræften væk, da det oftest har spredt sig til for mange organer.

Mere end en ud af ti kvinder i Danmark vil få brystkræft i løbet af deres liv. Det viser tal fra sundhed.dk

God bedring til Beverly Hills-stjernen. Hjælp os gerne med at sende hende en venlig tanke i kommentarfeltet på Facebook.