Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Gustav advarer efter uhyggelig oplevelse: ‘Tænk, hvis det var dit barn’

En hyggelig aftentur ændrede sig til en uhyggelig oplevelse for Gustav Salinas og kæresten, da de måtte redde en ung kvinde.

Da Gustav Salinas og kæresten Mulle, Niels Goido, for en måneds tid siden var ude på en aftentur på Bryggen, fik de sig en grim oplevelse.

Især når man tænker på nogle af de forfærdelige sager, der allerede har ramt Danmark i 2022, selvom vi kun er i april. Flere danskere er nemlig faldet i vandet og druknet i år. Eksempelvis faldt en 21-årig mand i Aalborg Havn efter en bytur og endte med at miste livet.

Parret ville først ikke have delt oplevelsen med andre, men blev enige om, at budskabet var vigtigt at få ud.

– For en lille månedstid siden går vi en tur ved kanalen ved Bryggen. Og lige pludselig møder vi en meget påvirket ung pige på højst 15 år – helt alene. Hun var så tæt på at falde ned i vandet, så hvis mulle og jeg ikke havde grebet hende, så ville hun ville have været faldet ned i havnen og jeg ville slet ikke turde tænke på hvad der så ville ske, skriver 31-årige træner og tidligere reality-deltager.

Vigtig opfordring

Han kunne mærke, at den unge pige var meget påvirket. Desuden forsøgte de at få kontakt med hende, men det var svært at opnå.

Derfor skred han til ekstra handling. Han tog hendes telefon, og heldigvis var den åben, så han kunne få fat på hendes forældre, der kunne komme og hente hende. Han blev ved hende, indtil hun blev hentet, fordi han ikke kunne bære tanken om, hvis hun faldt i vandet midt om natten.

Derfor har en vigtig opfordring – og ikke mindst advarsel til – til danskerne.

– Næste gang du ser et påvirket, ungt menneske, der er alene så please hjælp vedkommende. Vi har allesammen været unge og dumme og har troet, at vi var udødelige, skriver han og fortsætter:

– Så lad være med at gå videre og tænk “Det er de selv skyld i. De kan bare lade være med at drikke sig fulde”. Tænk, hvis det var dit barn??

Nu hjælpes vi ad med at dele Gustavs advarsel, så ingen kommer til skade.

 

Læs mere om...