Foto: Anders Brohus/TV 2

Gustav fra ‘Landmand søger kærlighed’ jubler: Har fået en kæreste

I ‘Landmand søger kærlighed’ forsøgte Gustav Alshauge i 2023 at finde kærligheden. Det lykkedes ikke, men nu er der dejligt nyt fra landmanden.

Da den tiende sæson af det populære TV 2-program ‘Landmand søger kærlighed’ rullede over skærmen i 2023, stod en række landmænd klar til at lede efter den store kærlighed.

En af de udvalgte var Gustav Alshauge. Selvom der i programmet så ud til at være sød kemi mellem ham og Jannie på deres romantiske overnatning, så endte det ikke med den store forelskelse for Gustav.

Derfor valgte de to at stoppe deres romantiske relation.

Men siden er kærligheden spiret hos landmanden. Det afslører han på Instagram.

Fik en kæreste juleaften

Det var i sommer, at danskerne kunne følge Gustavs jagt på kærligheden, men det var i slutningen af 2023, at kærligheden spirede for den unge landmand.

– For godt et år siden, fik jeg besked om at jeg var blevet optaget i TV2’s program “landmand søger kærlighed” og der stoppede min “aktive” søgen på kærlighed (hvis man kan sige det sådan) jeg sænkede mine skuldre og lod tiden vise mig vej! Der kom desværre ikke kærlighed i programmet, men den skal jeg lige love for kom sidenhen, skriver han i opslaget og fortsætter:

– Julen 2023 blev en noget større dag for mig, end de andre 30 jule jeg har oplevet! Jeg fik nemlig nøglerne til kærlighedens dør, skriver han og omtaler det som den “bedste gave ever”.

Hvem hans nye kæreste er, oplyser han ikke. Overfor SE OG HØR siger han dog, at han vil tage hende med på den røde løber til Reality Awards. Den begivenhed finder sted den 13. januar, så der er ikke længe til, at han afslører kærestens identitet.

Selvom han ikke fandt kærligheden i selve programmet, så opfordrer han andre landmænd til at deltage, da det bærer stor viden med sig.

Vigtig opfordring til andre

Udover at dele den skønne nyhed om kærligheden i opslaget, så har Gustav en vigtig opfordring til dem, der også længes efter en kæreste.

– Så hvem en der sidder der ude og tænker at kærligheden er for langt væk- så væbn dig med tålmodighed, for den kommer når du mindst venter det, og når du mindst søger den, skriver Gustav Alshauge.

Du kan se hans opslag herunder eller ved at trykke HER.

Det er bekræftet, at der kommer en ny sæson af ‘Landmand søger kærlighed’, men det er endnu ikke meldt ud, hvem de nye landmænd bliver.

Sikke en fantastisk nyhed fra Gustav. Nu hjælpes vi ad med at ønske ham tillykke med kærligheden.