Gustav fra ‘Landmand søger kærlighed’ med skøn nyhed: Nu viser han sin nye kæreste frem

Amorinerne blomstrer for Gustav Alshauge, der er kendt fra ‘Landmand søger kærlighed’, og ved Reality Awards i weekenden kunne han vise sin nye kærlighed frem.

Lykken har tilsmilet den gæve landmand Gustav Alshauge, som seerne har lært at kende igennem sidste års ‘Landmand søger kærlighed’.

Han har nemlig fundet kærligheden i sin nye kæreste Rikke, som han kunne vise frem ved Reality Awards, der blev afholdt i weekenden – de to blev kærester juleaften.

– Det er min kæreste Rikke Madsen. Vi har mødt hinanden igennem netværk. Vi har kendt hinanden i godt halvandet års tid. Det var bare kemi, der mødtes sådan lidt tilfældigt, siger Gustav Alshauge til BILLED-BLADET.

Nøgler fundet

Det var kort efter nytår, at Gustav Alshauge kunne bekræfte, at han havde fået en kæreste

– Jeg har fået en kæreste, sagde Gustav Alshauge dengang til Se og Hør.

I et opslag på Instagram beskrev han, hvordan kærligheden virkelig viste sit ansigt efter hans deltagelse i ‘Landmand søger kærlighed’.

Se billedet herunder eller klik her.

– Julen 2023 blev en noget større dag for mig end de andre 30 jule, jeg har oplevet! Jeg fik nemlig nøglerne til kærlighedens dør ❤️ 🔑 BEDSTE gave EVER! 🎁🎁, skrev han i sit opslag.

Her opfordrede han også andre singler til at væbne sig med tålmodighed, for kærlighed lander, når man mindst venter eller søger den.

Desuden opfordrede Gustav Alshauge også andre enlige landmænd til at få meldt sig til ‘Landmand søger kærlighed’, så de kan få del i den gode oplevelse.

Gustav Alshauge Rikke Madsen
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Hvor er det bare skønt for Gustav at have fundet kærligheden!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!