Reality-stjernen Gustav Salinas har mistet sin elskede mormor, og det har fået ham til at sætte fokus på forholdene i ældreplejen.
Det har været en stor sorg for ‘For lækker til love’-stjernen Gustav Salinas, at hans chilenskfødte mormor Victoria er gået bort.
Ikke mindst har dødsfaldet sat mange tanker i gang om, hvordan de ældre egentlig har det i dette land.
Det har Gustav blandt andet tidligere været åben om i et opslag på Instagram, som han nu uddyber.
– Jeg synes, vi skal passe på de mennesker, der har sørget for, at vi har det samfund, som vi har i dag, og jeg synes rigtig ofte, vi svigter, siger han til Ekstra Bladet.
Ældre er ensomme
Han mener nemlig, at forholdene for de kriminelle i ungdomsfængsler er meget bedre end dem, vi byder vores ældre, og at den danske ældrepleje mangler hænder.
Men en anden ting er også, at han ikke mener, de ældre får nok besøg fra de pårørende, og det håber han vil kunne give stof til eftertanke.
Desuden er det også Gustavs oplevelse, at den mad, plejehjemsbeboerne får serveret, generelt er rigtig ringe.
Dødsfaldet tog hårdt
De dårlige forhold, som Gustav Salinas har oplevet kommer også til at påvirke, hvor han sætter sit kryds til november, afslører han.
Gustav Salinas’ mormor Victoria blev 94 år og havde i sine sidste år demens. Hendes dødsfald tog rigtig hårdt på TV-stjernen.
Da mormoren var gået bort valgte Gustav at rejse til hendes hjemland Chile i selskab med kæresten ‘Mulle’ for at sprede hendes aske.
Vi synes, det er et stærkt opråb, Gustav kommer med!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!