TV-vært Hans Pilgaard runder de 60 år til august, og han har allerede foræret sig selv en særlig koncert i fødselsdagsgave.
Det er ikke lige til at se det, hvis man ikke lige ved det, men TV-vært Hans Pilgaard runder 60 år den 2. august.
I den forbindelsen har han i den grad valgt at fejre sig selv, for han har planlagt en tur til Oslo, hvor han skal opleve en koncert med Bruce Springsteen.
Han er nemlig på turné med sit E Street Band og kommer senere til Parken den 11. og 13. juli, og Hans Pilgaard skal med til i alt fire koncerter.
– Det er min fødselsdagsgave til mig selv. Det hedder ikke en afskedskoncert. Jeg tror heller ikke, at Bruce Springsteen stopper, men jeg gætter på, det bliver som solist, han fortsætter, siger Hans Pilgaard til BILLED-BLADET.
LÆS OGSÅ: Hans Pilgaard rasende over kræftskandalen: “Forarget og rystet”
LÆS OGSÅ: Hans Pilgaard deler intime billeder fra ferien: I karbad med manden på Færøerne
LÆS OGSÅ: Hans Pilgaards rørende hyldest til kendt veninde: ‘Vi skal blive gamle sammen’
Koncerter dyrkes
TV-værten har altså ikke i sinde at gå glip af det, der kan blive den sidste chance for at opleve Bruce Springsteen.
Det er da bestemt ikke den eneste form for musik, som Hans Pilgaard dyrker, for han har netop været til koncert i Sverige.
Se billedet herunder eller klik her.
– Sådan begyndte årets fødselsdagsgave til mig selv i aftes under åben svensk sommerhimmel. Den første af 4 koncerter med Springsteen!, skriver Hans Pilgaard i en opdatering på Instagram.
Selve fødselsdagen skal fejres på stille og rolig vis, hvor han spiser en middag med ægtemanden Jobbe, og senere skal den store dag selvfølgelig fejres med familie og venner.
Det lyder som en rigtig god fødselsdagsgave!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!