Helena Christensen i sorg: Far er død

Topmodellen Helena Christensen er i sorg, efter hendes far Flemming Christensen er gået bort, og hun mindes ham nu på Instagram.

En stor sorg har ramt modellen Helena Christensen, for hun har mistet sin far Flemming Christensen og deler nu et rørende opslag på Instagram.

Far og datter har mange gode minder sammen, som hun her deler ud af, for de var begge glade for musik af navne som Elvis Presley, U2 og Depeche Mode.

I sit rørende opslag forsikrer modellen også, at hun og søsteren Anita nu vil tage sig godt af moren Elsa, der stadig lever.

– Far 💔 Der er ingen måde, hvor ord alene kan beskrive hvilken rar, omsorgsfuld, sød, ydmyg og smuk mand og far, du var, og der er ikke nok tid i dette liv til at takke dig for alt, du har gjort for os, skriver hun i opslaget.

Se billedet herunder eller klik her.

Familie var vigtigst

Her skriver modellen også, at hendes far var et lysende eksempel på en fin søn, mand og far, der var dybt elsket og afholdt af alle omkring ham.

Faren Flemming Christensen gik ifølge sin berømte datter igennem livet på en rolig og sej måde og havde det som sin fornemmeste opgave at tage sig af sin familie.

Helena Christensen understreger da også, at hun aldrig vil glemme sin far, der til det sidste kæmpede for at blive hos sin familie.

– Du vil altid være hos os, far, og jeg vil blive ved med at vinke, altid, slutter hun sit rørende opslag.

I kølvandet på opslaget på Instagram er der flere internationale stjerner, der sender deres kondolencer i Helena Christensens retning.

Helena Christensen
Foto: Shutterstock

Varme tanker til Helena Christensen i denne svære tid!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version