Helgstrand Dressage har opsat kameraer efter voldsomme afsløringer i ‘Operation X’: Nu skyder tidligere medarbejdere forklaringen ned

Andreas

Andreas Helgstrand. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Flere tidligere medarbejdere skyder nu centrets forklaring ned.

Selvom det normalt sender chokbølger gennem landet, når Morten Spiegelhauer og ‘Operation X’ har undersøgt en sag, så har de sidste par udgaver alligevel sat ekstra store indtryk.

Hvor ‘Operation X’ blandt andet tidligere har afsløret direktører, der har lavet stor økonomisk svindel, så kunne programmet for ikke så længe siden afsløre, hvordan handicappede borgere blev udsat for alvorlig omsorgssvigt på bosteder i Danmark.

Læs mere: Hjerteskærende omsorgssvigt på danske bosteder: Multihandicappet mand græd og kaldte på hjælp i 74 minutter

Efterfølgende har det været dyrevelfærd, der har været i fokus, da ‘Operation X’ kunne afsløre, hvordan heste blev mishandlet på centret Helgstrand Dressage, hvor de havde mærker efter pisk og spore, ligesom at medarbejdere kunne fortælle om heste, der blødte fra munden.

Afsløringerne har haft voldsomme konsekvenser for Andreas Helgstrand, også kaldet hestemilliardæren, der både er blevet udelukket fra det danske landshold, ligesom at hans center ej længere må være lærested for beriderelever.

Andreas Helgstrand blev efter udsendelsen interviewet, hvor han både erkendte, at volden havde fundet sted, men at han samtidig også var chokeret over at se optagelserne.

Derfor har centret taget en stor beslutning. Der er dog bare et lille problem.

Artiklen fortsætter under billedet…

Andreas Helgstrand. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Har opsat kameraer

I fredags kunne Helgstrand Dressage nemlig meddele, at de havde valgt at opsætte overvågningskameraer i deres ridehaller.

– I vores fortsatte bestræbelser på at sikre højeste niveau af dyrevelfærd i ridning og træning, opsætter vi nu kamera i alle ridehaller, så vi kan gennemse råbånd, hvis vi bliver gjort opmærksom på dårlig ridning eller uetiske træningsmetoder. Fremover kan Dansk Ride Forbund og de relevante myndigheder foretage stikprøvekontroller når som helst, naturligvis under hensyntagen til gældende lovgivning, forklarede kommerciel direktør, Anders Bjørnstrup.

Ligeledes skrev de også, at der i forvejen havde været opsat kamera med henblik på sikkerhedsovervågning.

Det er dog denne bemærkning, der er et problem med.

Var allerede opmærksom på det

Flere medarbejdere fortæller nemlig, at kameraet blev sat op for at holde øje med dyrevelfærden.

Det skriver Nordjyske.

Èn af medarbejderne er Silje Engesvik Smevik, der var staldchef frem til 2019. Til mediet fortæller hun, at det var private opstaldere, der havde reageret.

– Mig bekendt blev kameraerne sat op, fordi de private opstaldere reagerede på flere hændelser i forhold til dyrevelfærd. Det blev i hvert fald sagt dengang.

Ligeledes har mediet også været i kontakt med en anonym kilde, der selv har set optagelserne og som fortæller, at kameraet kom op for at gøre noget ved mishandlingen.

Hvad tænker du om de nye oplysninger? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.

Exit mobile version