Hun har haft en bule i panden hele sit liv – men nu er den væk.
Kort før jul, den 20. december, kunne den 59-årige skuespiller, komiker, forfatter og filminstruktør fortælle, at den ikoniske bule i hendes pande, som har fulgt hende hele livet, skulle fjernes.
– Se godt på bulen. Nu tager vi afsked med den. Den bliver mejslet af d. 3. januar. Har lært, hvad jeg skulle af den. Får den evt. med hjem i sprit. Til dem, som har knyttet sig til bulen: Gem den på nethinden. Tak, kære bule, for de gode år vi har delt. Nu skal vi hver til sit. Kh Hella, skrev hun dengang i en story på Instagram.
Hella Joof har ellers tidligere delt et barndomsbillede på sin Instagram, hvor bulen tydeligt ses. Hun skrev til opslaget, at bulen ville følge hende resten af livet.
– Kære pigebarn. Det skal nok gå. Du vil møde gode mennesker og finde kærlighed og du får et dejligt barn. Bulen i panden slipper du dog ikke af med. Men pyt. God tur.
Hella Joof skiftede dog af uvisse årsager mening, og er nu blevet opereret og er hjemme igen – med bandage på panden.
Det kan man se i en ny story på sin Instagram, som kan ses lige her.
For at komme sig over operationen har Hella Joof placeret sig på sofaen og ser tv og nyder et glas rom.
Har fået knoglevævet med hjem
I sin story takker Hella for hvad hun kalder ‘søde bulebeskeder’:
– Tak. Det går rigtig fint. Så er der også mange der har spurgt, om de må se bulen, siger hun, og griber ud efter fryseren og finder et lille, gennemsigtigt glas frem hvori knoglevævet fra hendes nu fjernede bule befinder sig.
Hvis du ikke er sart kan du se Hellas bule lige her.
Vi ønsker Hella rigtig god bedring i kommentarsporet under artiklen på