Der er debut til to værter, når Dansk Melodi Grand Prix løber af stablen den 7. Marts. Når det danske bidrag til Eurovision skal findes, bliver det med to værter, som i den grad ser frem til kunne give danskerne en fantastisk musikoplevelse.
Der er blevet rystet godt i værtsposen forud for valget af værterne til årets Dansk Melodi Grand Prix. Her er der debut til Hella Joof og Rasmus Bjerg. Det oplyser Have PR i en pressemeddelelse.
Men det er ikke det eneste sted årets udgave adskiller sig fra de forrige år. Til forskel fra de mange seneste år vil musikken til sangene i år være live og vil blive leveret af The Antonelli Orchestra, som får selskab af strygerne fra DR’s Symfoniorkester.
Skuespilleren Rasmus Bjerg ser frem til at være vært på showet.
– Musik betyder meget i mit liv, og det kan få mig til at glemme hverdagens udfordringer for en stund. Der er ingen anden kunstform, som kan katapultere os tilbage til fortiden, og jeg har kun gode minder med Dansk Melodi Grand Prix. Det var noget jeg i min barndom altid så frem til, og at få lov til at stå på scenen sammen med et fantastisk live-orkester giver altid noget helt specielt. Og at have Hella ved min side er som flødeskum ovenpå lagkagen, siger Rasmus Bjerg.
Det er ikke kun ham, som ser frem til den store aften. Det gør Hella Joof også.
– Musik binder mennesker sammen og når vi synger med på den samme melodi, mens vi lader rytmen gennemstrømme vore kroppe, er det nemmere at forstå hinanden. For musik er et fælles sprog. The Antonelli Orchestra skal nok få salen til at gynge. Så sørger vi for at være søde, rare, inkluderende og ikke for distraherende slanke. Og sammen vil vi skabe begejstring hos alle, siger Hella Joof.
10 artister skal dyste i årets Melodi Grand Prix den 7. marts i Royal Arena i København, hvor en kunstner bliver udvalgt til at repræsentere Danmark i Eurovison i Rotterdam.
Hvor bliver det spændende, at Helle Joof og Rasmus Bjerg skal være værter på Dansk Melodi Grand Prix. Del for at ønske dem tillykke med jobbet!