Landmanden Helle fandt ikke kærligheden i denne sæson af ‘Landmand søger kærlighed’, men nu har hun truffet en ny mand.
Der kom ikke en kæreste ud af programmet ‘Landmand søger kærlighed’ for landmanden Helle, der havde to bejlere ved navn Henrik.
Men siden programmet sluttede har Helle været på dates fra internettet, og her er hun begyndt at se lidt mere til en af dem, og det er en mand, som hun synes godt om.
Lige nu er parret så ved at finde ud, hvad fremtiden kan bringe, efter hun valgte at forlade TV 2-programmet før tid.
– Vi tager det stille og roligt – et skridt ad gangen, siger Helle til BILLED-BLADET.
Gnisten udeblev
Efter sin deltagelse i programmet udtalte Helle, at hun var glad for sin medvirken, selv om hun altså endte med at sende begge sine bejlere hjem.
– Jeg har trådt ud af min komfortzone og turdet stille mig foran hele Danmarks befolkning velvidende, at folk har deres egen mening, og jeg har datet nogle mænd, som ikke umiddelbart er den type, jeg normalt ville have datet, har Helle udtalt til BILLED-BLADET.
Efter programmet har Helle dog stadig haft kontakt med de to Henrik Winther og Henrik Bruun Larsen, og hun har selv et bud på, hvorfor gnisten aldrig kom.
– Det, jeg søger, er en rolig mand, der kender og arbejder med sig selv. En, hvor vi kan have dybe samtaler, grine og vise en gensidig interesse i og nysgerrighed for hinanden, har hun udtalt til Her & Nu.
Helle blev anklaget
Det var ikke tilfældet med hendes to bejlere, men landmanden understregede samtidig, at hun havde lært en masse om sig selv.
Efterfølgende fik Helle dog lidt på puklen af sine to bejlere for blot at have deltaget i ‘Landmand søger kærlighed’ for at promovere sin virksomhed.
– Jeg er chokeret over det, de siger. Jeg er absolut ikke med for at promovere min virksomhed. Den date, hvor vi bruger hestene, var ikke mit forslag, det var produktionens, har hun ærligt udtalt til Se og Hør.
Helle kiggede indad
Her understregede landmanden også, at hun havde medvirket for at finde kærligheden, og at hun syntes, reaktionen fra de to mænd var barnlig.
Hun har også tidligere forklaret, hvordan hun de seneste år har arbejdet meget med sig selv, efter hun blev skilt for otte år siden.
– Jeg har brugt meget af mit liv på at hjælpe andre, og så kom der et tidspunkt, hvor jeg skulle kigge lidt mere indad og hjælpe mig selv. Jeg har arbejdet rigtig meget med mig selv, har hun udtalt til Se og Hør.
Vi ønsker Helle held og lykke med kærligheden!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
° Helle forklarer sit valg i ‘Landmand søger kærlighed’
° Nu kommer seerne med reaktion på ‘Landmand søger kærlighed’