Den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt er meget begejstret for den nye dokumentarserie om barnet Milo Kinnocks kønsskifte.
Det er efterhånden ingen hemmelighed, at den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidts barn er i fuld gang med at skifte køn.
Milo Kinnock er gået fra at hedde Camilla Kinnock og har nu også fået fjernet brysterne ved en operation.
Det kan seerne få et unikt indblik i gennem den nye dokumentarserie ‘Mere Milo’, der bliver sendt på Aller Medias app ‘Ally’.
Milo er nede på jorden
Og det er noget, som mor Helle Thorning-Schmidt i den grad hylder, for hun synes, serien kan noget ganske særligt.
– Jeg er helt vildt glad for den programrække, for jeg synes, Milo får lov at fortælle sin historie, og han gør det så ærligt og nede på jorden, siger hun til Se og Hør.
Hun forklarer også, at hendes barn er meget sådan som person, og det synes hun virkelig kommer til sin ret i udsendelsen.
Brysterne blev fjernet
Helle Thorning-Schmidt understreger desuden, at hun er glad for som mor at få lov til at bakke op om barnets rejse.
I dag udkommer der et nyt afsnit i serien, hvor Milo Kinnock tager til Malmø for at få fjernet sine bryster.
Det var tilbage i oktober sidste år, at operationen blev udført, og her var TV-holdet altså med på sidelinjen.
Seksualitet blev kendt
Milo Kinnock er yngste barn af Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock, og det var tilbage i 2017, at det kom frem, han var lesbisk.
Siden blev det så kendt, at han hverken identificerede sig som mand eller kvinde, og nu tager Milo Kinnock altså skridtet fuldt ud med en operation.
LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidts fine støtte til barnet Milo: Kærlige ord før operationen
Hvor er det bare godt at høre!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!