Helle Thorning-Schmidts barn Milo fik fjernet brysterne: Nu viser han forandringen

Milo Kinnock

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Helle Thorning-Schmidts barn Milo Kinnock har taget en drastisk beslutning om kønsskifte og ladet et kamerahold filme, at han får fjernet brysterne.

Livet har i den grad ændret sig for Helle Thorning-Schmidts yngste datter Milo Kinnock, der netop nu er i gang med et kønsskifte.

I efteråret fik han fjernet sine bryster som første trin i et omfattende kønsskifte, og nu viser det sig, at et kamerahold har fulgt med.

Det sker i dokumentarserien ‘Mere Milo’, der får premiere på femina.dk den 17. januar.

Døtre var ikke underlige

Ugebladet har publiceret en video, hvor 24-årige Milo Kinnock ses i snak med den tidligere statsminister over et familiebillede.

– Jeg har aldrig tænkt, I var underlige, men jeg har altid vidst, at I ikke var piger i traditionel forstand. I var aldrig interesseret i noget, der var pink, siger Helle Thorning-Schmidt til Milo Kinnock i videoen.

Hun og hendes mand Stephen Kinnock registrerede dette og var ret forbavsede over, at deres døtre ikke var mere pigede.

Bryster fjernes

I forbindelse med operationen glædede Milo Kinnock sig over, at han nu kunne spille fodbold uden sports-bh på.

Brysterne skulle fjernes, så han kunne have det bedre med sin krop, og her har familie og venner støttet hele vejen igennem.

– ‘Mere Milo’ er også et billede på, hvor meget det betyder, at jeg har folk omkring mig, der gør det bedste for at forstå mig, siger Milo Kinnock i en pressemeddelelse.

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Familien medvirker

Dokumentaren viser nemlig også, at Milo Kinnock efterhånden når ind til sit sande jeg i kraft af de mennesker, han omgiver sig med.

I ‘Mere Milo’ medvirker Milo Kinnocks mor, søster og venner, og i første afsnit besøger han faktisk sin Helle Thorning-Schmidt for at høre om sin barndom og opdragelse.

LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidts barn efter svært kønsskifte: Deler ærlige ord om forandringen

Vi glæder os til at se med!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

Exit mobile version