Her er Dick og Angels søde ord om Danmark

Ægteparret Dick og Angel er kendt fra det populære program ‘Han, hun og drømmeslottet’. Her kan man følge renoveringen af det smukke franske slot Château de la Motte-Husson samt families liv i Frankrig.

I et interview med Newsner kommer Dick og Angel nu med nogle skønne ord om vores lille land.

Den britiske serie ‘Escape to the Chateau’ fik på dansk navnet ‘Han, hun og drømmeslottet‘. Serien fik hurtigt en stor trofast seerskare herhjemme. I flere år kunne seerne følge med i renoveringen af det franske slot Château de la Motte-Husson, men også i livet hos familien, der udover ægteparret også består af deres to børn: Arthur og Dorothy.

Siden parret valgte at stoppe med at lave serien, har de blandt andet delt ud af deres liv på Instagram, hvor næsten en halv million mennesker følger med.

Men selvom ægteparret ikke længere laver ‘Han, hun og drømmeslottet’, så er der stadig fuld fart over parret.

Udover at sørge for slottet og ikke mindst de gæster, som kommer forbi, så udgav de her i efteråret bogen ‘A Taste of the Chateau’ og samtidigt har de været på en stor turné rundt på de britiske øer.

Ægteparret har i efteråret udgivet bogen ‘A Taste of the Chateau’. Foto: Ian Wallace thechateau.tv

Men nu er de vendt hjem til slottet i Frankrig igen. Her er der fokus på at være sammen med familien og hygge sammen efter flere uger væk fra hjemmet. Men midt i tiden hjemme fandt ægteparret også tid til at svare Newsner på et par spørgsmål – blandt andet om de mon snart kommer til Danmark.

Danmark står højt på deres liste

Selvom familien netop har været rundt på turné, så har de ikke været omkring vores lille land. Men da de bliver spurgt, om de på et tidspunkt kunne finde på at komme til Danmark med enten deres show eller bog er svaret meget positivt.

– Vi er lige vendt tilbage til slottet efter seks uger i Storbritannien med vores Forever Home Tour – det var helt fantastisk! Selv om vi elskede at være væk og se så mange smukke steder, er det vidunderligt at være hjemme igen. Vi har savnet slottet og Petale, vores hund, og nu ser vi frem til juleplanlægningen og familietid resten af året, fortæller parret og tilføjer:

– Vi ville elske at komme til Danmark – det står højt på vores liste over steder, vi skal besøge – og vi har så mange dejlige danske fans af ‘Han, hun og drømmeslottet’….så måske næste år!

Man kan læse endnu mere om Dick og Angel og deres fantastiske slot på deres hjemmeside lige HER.

Dick og Angel er bare for skønne! Nu hjælpes vi ad med at ønske dem alt det bedste fremover.

Hvad synes du om ‘Han, hun og drømmeslottet’? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

LÆS MERE: