Håndboldspilleren er ikke den eneste i familien, der har gjort efternavnet kendt.
Tirsdag aften skal de danske håndboldherrer igen ud og forsvare de danske farver, når de skal møde Tyskland i den første mellemrundekamp.
Indtil nu er det godt rigtig godt for Nikolaj Jacobsens tropper, der har hevet tre sejre hjem ud af tre mulige.
En af dem som skal være med til at bringe guldet på danske hænder er Emil Bergholt. Han fik debut på landsholdet i marts 2023, men han blev ramt af en skade bare en måned efter.
Den 27-årige håndboldspiller spiller normalt for Skjern Håndbold, men er i disse dage en del af det danske landshold. Han er anfører i klubben, som han startede med at spille i som ganske ung.
Han har været omkring klubberne TM Tønder håndbold og Mors-Thy Håndbold, men vendte tilbage Skjern Håndbold i 2021.
Emil Bergholts glæde ved håndbold kommer ikke fra fremmede.
Her er hans kendte far
Den unge håndboldspiller er søn af Henrik Bergholt. Han er lidt af en legende i Skjern Håndbold, hvor han har spillet 352 kampe. Det skriver TVMidtvest.
Faderen nåede også at spille for det danske landshold, hvor det blev til fire kampe.
Men de to mænd er ikke de eneste håndboldspillere i familien. Emil Bergholt har nemlig en lillebror, der også har godt styr på bolden. 25-årige Viktor Bergholt spiller også for Skjern Håndbold, men brødrenes fællesskab på banen er snart slut. Viktor Bergholt skifter nemlig til Sønderjyske til sommer.
Emil Bergholt er udover at være håndboldspiller også familiefar. Han blev far til datteren Agnes den 28.12.2023. Han har datteren sammen med kæresten Astrid.
Hvor er det skønt at se, hvordan familien kan samles om håndbolden. Nu hjælpes vi ad med at ønske Emil Bergholt og de andre landsholdspillere held og lykke med turneringen!
LÆS MERE:
- Niklas Landin er stadig ved at acceptere farvel til landshold
- Nikolaj Jacobsen kritiserer eksperter: Det er en underlig diskussion