Her er fremtiden for ‘Landmand søger kærlighed: Afslører stor nyhed

Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Der søges nu nye deltagere til endnu en sæson af ‘Landmand søger kærlighed’ på TV 2.

I sidste sæson af ‘Landmand søger kærlighed’ på TV 2 blomstrede kærligheden for flere af deltagerne, og programmet var en stor succes.

Nu er der godt nyt fra Lene Beier og co., for der søges netop efter deltagere til en ny sæson ifølge et opslag på Facebook.

– Hvis du er landmand og single, eller du kender en landmand, som du synes skal hjælpes lidt på vej – til at finde kærligheden, fremgår det af teksten.

Landmand fandt kærlighed

‘Landmand søger kærlighed’ er blevet sendt på TV 2 siden 2014 og har gennem årene været en kæmpe seer-magnet.

Her har seerne stiftet bekendtskab med flere kærlighedshungrende landmænd, der er blevet allemandseje som blandt andre Swinger-Ole og Jørgen, der fandt sin Kirsten.

Programmet har da også haft både en kvindelig og en homoseksuel landmand med blandt de, der søgte kærligheden.

Par flytter sammen

I år var det blandt andre Claus og Nicoline, der oplevede den helt særlige gnist, mens kameraerne fulgte deres forhold.

Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

De er nu godt på vej til at flytte sammen nu, efter sæsonen er sluttet og har altså i den grad opnået, hvad de ønskede med deres deltagelse.

Den kommende sæson vil blive den tiende af slagsen og sendes til næste år.

LÆS OGSÅ: Claus og Nicoline fandt hinanden i ‘Landmand søger kærlighed’: Afslører stort skridt i forholdet

Vi glæder os til at se med i endnu en sæson af ‘Landmand søger kærlighed’!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

Exit mobile version