Her er Silas Holsts bud på vinderne af ‘Vild med dans’

I aften er der finale i årets ‘Vild med dans’, og danseren Silas Holst giver nu sit bud på, hvem der vinder konkurrencen.

Det er i aften, det skal afgøres, hvem der vinder finalen i ‘Vild med dans’, og nu er det store spørgsmål, hvem af de tre par, der tager sejren hjem.

Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Det er Rasmus og Asta, Malene og Morten og Anna og Eugen, der skal dyste om sejren, og i din den forbindelse har Silas Holst givet sit klare bud på et vinderpar.

Han har nemlig lige fra starten været meget begejstret for skuespilleren Anna Munch og partner Eugen Miu, som han synes har været meget kreative.

– Der skal ikke være nogen tvivl om, hvem der vinder i år. Det gør Anna og Eugen. Det er jeg slet, slet ikke i tvivl. Det synes jeg, man har kunnet se ret tidligt fra program 3, at det var den vej, vinden blæste, siger Silas Holst til BILLED-BLADET.

Anna Munch var ukendt

Danseren forklarer sit valg med, at de af de tre tilbageværende finalepar er så afgjort de bedste på gulvet, og at det har været sådan hele sæsonen.

På forhånd kendte han slet ikke til skuespilleren Anna Munch, og han synes, at kvaliteten ved ‘Vild med dans’ er, at man også kan lære nye mennesker at kende.

Faktisk vil Silas Holst gå så langt som til at æde sin hat, hvis Anna Munch og Eugen Miu ikke vinder årets ‘Vild med dans’, og han vil også blive “decideret rasende”.

Philip May var seriøs

Anna Munch får desuden også den ros med på vejen, at hun minder grangiveligt om en professionel danser, når hun går på gulvet ifølge Silas Holst.

Samtidig peger han på, at Philip May og Camilla Dalsgaard er det par, der har overrasket ham mest, fordi han har observeret, at Philip May tog konkurrencen meget seriøst.

I årets ‘Vild med dans’ peger Silas Holst desuden på, at Malene Østergaard og Morten Hemmingsen har haft de sejeste looks gennem konkurrencen.

Rachel Ellebye udviklede sig

Silas Holst mener, at det nok skyldes Malene Østergaards erfaring som tøjdesigner og et godt samarbejde med holdets systue, at de har kunne vise så god stil.

Rachel Ellebye, der røg ud i sidste program, er en, som Silas Holst mener har gennemgået den største udvikling, fordi han virkelig synes, hun er kommet ud af sin skal i programmet.

Nu må vi se, om Silas Holst får ret!

Hvem tænker du, der vinder ‘Vild med dans’-finalen? Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Silas Holst afslører: Derfor faldt jeg for min mand

° Silas Holst er kommet til skade med foden