Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Her skal kong Frederik og familien holde jul

Kongehuset bekræfter nu, hvor Frederik skal fejre sin første jul som konge.

2024 er et år, som i den grad vil gå over i den royale historie. Her overtog Kong Frederik nemlig tronen fra sin mor, da dronning Margrethe havde valgt at abdicere.

Den 14. januar 2024 trådte dronning Margrethe tilbage, og dermed blev Frederik konge af Danmark.

Dette år har budt på mange nye oplevelser for landets konge, og julen kommer også til at være anderledes, da det er hans første med den nye titel.

Men selvom det er hans første jul som konge, så er meget velkendt for kong Frederik.

Her skal Kongefamilien fejre jul

Familien har nemlig besluttet, at de igen tager til Aarhus. Kong Frederik, dronning Mary og parrets fire børn skal jolde jul på Marselisborg Slot. Her skal de fejre den søde højtid sammen med dronning Margrethe.

Julen bliver også et dejligt gensyn for familien, da kronprins Christian vender hjem til Danmark efter at have været i Afrika i flere måneder.

– Siden Kongen var barn, har det aarhusianske slot – med enkelte undtagelser – været omdrejningspunktet for den kongelige families julefejring, skriver Kongehuset på Instagram og oplyser, at kongen har residens på slottet fra den 23.-26. december.

Der vil derfor finde et vagtskifte sted ved Den Kongelige livgarde hver dag i den periode klokken 12:00.

Dronning Margrethe vil opholde sig lidt længere i smilets by. Hun vil befinde sig på slottet fra den 20.-30.december.

Må undvære prins Joachim

Julen er en højtid, som ofte bruges sammen med familien. Og selvom kong Frederik og prins Joachim har holdt jul mange gange gennem årene, så sker det ikke i år.

For hvor kong Frederik skal fejre julen sammen med sin hustru, børn og mor, så er det i år prins Joachims tur til at besøge svigerfamilien.

Kongehuset oplyser, at prins Joachim, prinsesse Marie, grev Henrik og komtesse Athena skal fejre jul sammen med prinsesse Maries familie.

For første gang nogensinde

Det er ikke kun julen, som Kongehuset sætter ord på i deres nye opslag.

Her kommer de også ind på nytårsaften, som er en helt særlig dag for kong Frederik.

Normalt samles danskerne foran fjernsynet for at høre dronnings Margrethes nytårstale. Disse taler har gennem årene skabt mange mindeværdige øjeblikke.

Men den største overraskelse kom formentligt under sidste års nytårstale. Her offentliggjorde dronning Margrethe nemlig, at hun ville abdicere og overlade kronen til kong Frederik.

Dermed byder årets sidste dag på kong Frederiks første nytårstale. Den holder han på Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg klokken 18.00.

LÆS MERE: