Hertuginde Meghan viser børnene frem

Det er sjældent, at prins Harry og hertuginde Meghan viser deres to børn frem. Nu har hun dog gjort en undtagelse, og her kan man virkelig se, hvordan børnene er skudt i vejret.

Da prins Harry mødte skuespilleren Meghan Markle, slog lynet ned i dem begge. Det var som et rent eventyr, hvor de hurtigt vidste, at kærligheden mellem dem var så stor, at den var værd at satse på.

De blev gift ved et storslået bryllup den 19. maj 2018 i St George’s Chapel på Windsor Castle. Den storslåede gæsteliste bestod selvfølgelig ikke kun af familiemedlemmer. Mange kendte ansigter var også troppet op til den store begivenhed, der talte 600 gæster. Det gjaldt blandt andet George Clooney, Idris Elba, Elton John, James Blunt, Serena Williams, Oprah Winfey, flere af Meghans kollegaer fra ‘Suits’ samt David og Victoria Beckham for bare at nævne nogle af de mange gæster,

Men selvom solen skinnede ned over parret på den store dag, så hang der mørke skyer ude i horisonten.

Drama i familien

For selvom det virkede til, at prins Harry og hertuginde Meghan skulle være et stærkt firkløver sammen med prins William og prinsesse Kate, så gik det langt fra sådan.

Der opstod gennem årene et stort drama i den britiske kongefamilie, og i 2020 meddelte parret, at ville trække sig fra deres kongelige pligter. De ville i stedet søge mod et mere uafhængigt liv.

Det har resulteret i, at familien nu bor i USA. Her har prins Harry udgivet en bog, hvor han har udtalt sig kritisk om flere aspekter af sit liv som kongelig. Parret har også udgivet en Netflix-dokumentar, hvor de kom med flere stikpiller til kongehuset.

Senest har Meghan fået udgivet showet ‘With love, Meghan’. Så selvom parret flere gange har sagt, at de gerne vil væk fra offentlighedens søgelys, så har de selv valgt at optræde i det mange gange.

Men hvor man tit kan se parret selv i medierne, så er det en anden sag med parrets to børn. Nu har Meghan for en gangs skyld vist dem frem, og de er i den grad vokset.

Så store er børnene blevet

Harry og Meghan er forældre til to børn. Sønnen Archie Harrison Mountbatten-Windsor, som til dagligt kaldes Archie, kom til verden den 6. maj 2019.

Få dage efter hans fødsel poserede de stolte forældre med sønnen foran pressen på Windsor Castle. Her var de stadig en del af de medlemmer af kongefamilien som arbejdede. Da datteren Lilibet Diana Mountbatten-Windsor kom til verden den 4. juni 2021, foregik tingene på en helt anden måde.

For hvor de stolt poserede med Archie, så valgte Harry og Meghan først at vise lille Lilibet frem, da de sendte årets julekort ud.

Efter børnene er kommet til verden, har parret været meget påpasselige med at vise dem frem. Det skyldes, at de gerne vil give dem en så normal opvækst som muligt.

Da 2025 begyndte vendte, hertuginde Meghan tilbage til Instagram – et medie hun forlod tilbage i 2020 sammen med prins Harry.

Siden har hun postet flere ting, og denne gang har hun valgt at dele et billede af sig selv med børnene.

– Hver dag er en kærlighedshistorie, skriver hun til billedet på Instagram.

Hvis man havde regnet med, at Meghan ville vise børnenes ansigter frem, så bliver man skuffet. Hun har nemlig valgt at dele et billede, hvor man ser familien bagfra.

Meghan har Lilibet på hoften, mens Archie giver hende et stort kram. Især med Archie kan man se, hvordan han er skudt i vejret. Han fylder 9 år til maj, og han rager allerede godt op i luften.

Det er lidt sværere at vurdere Lilibets højde, men der er ingen tvivl om, at den snart fireårige pige også er skudt i vejret.

Hvad synes du om billedet? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarspor på Facebook.

LÆS MERE: