Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Hilda Heick med sød afsløring: Derfor er Annette mere i vores nye hus end os selv

Datteren har allerede fået en vigtig rolle i det nye hus.

Det er ved at være et lille års tid siden, at Keld og Hilda Heick kunne fortælle Newsner, at de havde planer om at sælge deres hus.

Planen kom dog som lidt af en overraskelse, da det ikke er mange år siden, at parret selv valgte at få det bygget, så det passede perfekt til deres behov.

De har dog siden måttet sande, at tiderne skifter. Man havde nemlig fået det bygget med ekstra plads til børnebørnene, men de er selvfølgelig blevet ældre, og kommer ikke på samme måde og overnatter, som det før har været tilfældet.

Ligeledes er Keld og Hilda heller ikke blevet yngre, og de lagde heller ikke skjul på, at de ønskede et ét-plans hus med en mindre have, der var nemmere at holde styr på.

Til Billed-Bladet fortæller Hilda nu, at Annette allerede har fået en stor rolle i forhold til det nye hus.

Var nødsaget til at sælge

Man må i den grad sige, at det er gået stærkt.

For lidt over en måned siden fortalte parret, at de havde købt et nyt hus. Her skulle der være tale om et hus fra 1980, som er beliggende i Holte, og vigtigst af alt så er det i ét-plan.

For nylig kunne Keld og Hilda så fortælle Newsner, at de havde fået solgt deres gamle hus i Trørød.

Læs mere: Keld og Hilda har solgt huset: Nu afslører de den triste årsag til salget

Her lød det blandt andet, at salget ikke sker med deres gode vilje, men mere af nød.

Heldigvis er det nye husprojekt allerede gået i gang, og her har deres datter fået en stor rolle.

Artiklen fortsætter under billedet…

Heick
Annette Heick sammen med Keld og Hilda. Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Annette hjælper til

Tidligere har de fortalt til Newsner, at det var Annette, der faktisk fandt huset til dem, og til Billed-Bladet fortæller parret, at hun også er meget investeret i projektet.

Ifølge Keld og Hilda er Annette helt vild med huset, og hun opholder sig faktisk mere i det end forældrene, og det er der en god grund til.

– Annette er i fuld gang med at rydde op i huset. Hun har allerede sat en masse ting i Den Blå Avis – så kan det afhentes gratis. Der er både vaskemaskine, opvaskemaskine og ovn, lyder det fra Hilda, der fortæller, at det jo vil være synd bare at smide ud, hvis andre kan bruge det.

Det er dog ikke kun inventaret, der ryddes godt og grundigt op i.

Også haven får en tur, hvor Annette har påtaget sig ansvaret for at fælde træerne i den nye have.

Annette og Jesper satte tidligere i år også deres hus til salg, men her er der ikke noget nyt at berette, for som Hilda tilføjer med et grin, så har hun i disse dage travlt med et andet hus.

Ifølge Hilda så er det et ungt par med to børn, der har købt deres gamle hus i Trørød, og de står til at kunne flytte ind til oktober.

Hvor lyder det bare dejligt for jer!

Vi er sikre på, at det nok skal blive det perfekte hus.

Send endelig en sød hilsen til Keld og Hilda i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive til dem.