Sangerinden Hilda Heick har et klart budskab, når det gælder dokumentaren om sexisme i musikbranchen.
Det har været en lang proces for den aldrende sangerinde Hilda Heick, men hun er nu ved at ændre sit syn på debatten om sexisme, der lige nu især sætter fokus på hendes egen branche.
Mens hendes datter Annette Heick medvirker i dokumentaren og flere gange har taget bladet fra munden i debatten, så har hendes mor forholdt sig anderledes.
Men piben er ved at få en anden lyd, fortæller Hilda Heick i et interview med Aftenshowet, for hun kan nu efterhånden godt sætte sig ind, hvad kvinderne oplever.
– Jeg har jo selvfølgelig indset, at det ikke er alle, der bare siger: “Flyt lapperne, kom væk med dig”, eller kan være lidt skrap over for dem. Det er der nogen, der ikke kan, siger Hilda Heick ærligt i interviewet.
Holdning er ændret
Det glæder datteren Annette Heick, for hun kan også se, at hendes mor virkelig har rykket sig i debatten og nu tager et helt andet standpunkt.
– Jeg bilder mig ind, at min mor med tiden har opdaget, at måske var det slet ikke en anden tid. Måske var det faktisk også vildt grænseoverskridende og nedsættende, da hun var ung, siger Annette Heick ærligt.
Datteren peger på, at man i Hildas tid blot ikke havde noget sprog for det, og hun har da også oplevet den sexisme, der beskrives i dokumentaren, fortæller hun nu.
“Nej” er farligt
Derfor overrasker det heller ikke Hilda Heick, hvad der er kommet frem i ‘Sexisme i musikbranchen’ – selv er hun opdraget til at sige fra og ikke finde sig i noget.
Men Hilda Heick kan også godt se, at det “nej” kan være farligt nogle gange, hvis man som kvinde ikke igen bliver spurgt, om man vil være på næste produktion eller bliver holdt udenfor på anden vis.
I dag oplever Annette Heick også, at fokus har ændret sig forhold til, hvem der bærer ansvaret, og at humlen for nye generationer må være, at de ikke skal sættes i situationer, hvor de skal sige fra.
Krænkelser skal stoppe
Mange kommentarspor på sociale medier viser, at kvinder har været udsat for grænseoverskridende adfærd, og det er ikke ønskværdigt.
– Vi vil gerne nå til et sted, hvor vi bare kan være uden, vi hele tiden skal føle os som jaget vildt.
Ærlige ord fra Hilda Heick!
Hvad er dine tanker om debatten? Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!