Da Annette Heick var barn, var hun en bestemt lille dame. En episode fra barndommen står stadig klart i Hilda Heicks hukommelse.
Familien Heick behøver ingen introduktion. Faktisk er hele Danmark på fornavn med Keld og Hilda samt deres datter.
Mens dansktopparret er blevet kendt i hele landet for deres musik, så er datteren gået i deres fodspor og har selv skabt sig et navn på især musicalscenen.
Hun slog virkelig sit navn fast, da hun spillede Glinda i ‘Wicked’. Her spillede hun blandt andet sammen med Maria Lucia.
Annette Heick kom til verden i 1971 til forældrenes store glæde. Men selvom de havde fået den skønneste lille pige, så stod det også tidligt klart, at hun var en bestemt dame. Overfor Alt.dk fortæller Hilda Heick nu om en situation med Annette som barn, som hun endte med at fortryde med det samme.
Blev forskrækket over sin handling
Da Annette Heick var barn, havde hun en periode, hvor hun havde mælkeallergi. Derfor havde hun kun fået saftevand i en periode. Så da lægen sagde, at Annette måtte få mælk igen, skulle hun selvfølgelig have det.
Og det var i den forbindelse Hilda lærte, at hun havde en meget bestemt datter, som gerne ville bestemme selv.
For mælken var den lille toårige pige ikke interesseret i. Og hun viste sin mening på en yderst bestemt måde. Udover at sige meget bestemt nej, så hældte hun mælken ud på gulvet.
– Da hun havde gjort det et par gange, blev jeg vred og sagde, du får smæk, hvis du gør det igen, men det mente jeg jo slet ikke, og Annette vidste overhovedet ikke, hvad smæk var. Men da hun hældte mælken ud for tredje gang, var jeg nødt til at gøre noget, og så gav jeg hende i klap bagi udenpå bleen. Det blev hun meget forskrækket over, og det gjorde jeg også. Jeg gik direkte ud i entréen og tudede, nej, nej, nej, hvad har jeg dog gjort, fortæller Hilda Heick til Alt.dk.
Da ægtefællen siden kom hjem, græd Hilda igen, da hun fortalte ham historie. Overfor bladet omtaler hun situationen som “forfærdeligt”.
Men der er ingen tvivl om, at det lille familietrekløver er tæt. Udover at familien ofte har talt om, hvordan de er glade for hinanden, så kan man også se det i deres handlinger.
Når Annette har premiere på et nyt stykke, dukker forældrene altid op til premieren, Annette har hjulpet dem med at finde deres nye hus og hjælper med at gøre det helt perfekt til dem, og så kan man ofte se dem sammen med næste generation også.
Annette Heicks ældste søn, Eliot, har blandt andet været på juleturne sammen med sin mormor og morfar. Han er nemlig en dygtig trommeslager.
Nu hjælpes vi ad med at ønske familien Heick alt det bedste fremover.
LÆS MERE:
- Ærlige Annette Heick om mandens tilstand: Han får det ikke bedre
- Keld og Hilda Heick tager nu på deres sidste turné