
Holger Juul Hansen valgte undervejs at sætte ord på sin rolle og samarbejdet med Malene Schwartz i ‘Matador’.
1978 var uden tvivl et stort år for Danmark.
Eksempelvis blev valgretsalderen sat ned til 18 år, og så dannede Anker Jørgensen også den historiske SV-regering.
Og så blev vi selvfølgelig også beriget med det allerførste afsnit af tv-serien ‘Matador’.
Det var Lise Nørgaard, der fik idéen, og sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev hun manuskriptet.
Hele herligheden blev så instrueret af legendariske Erik Balling.
Som bekendt blev serien en kæmpe succes, og det er ingen hemmelighed, hvilken enorm betydning den har fået i vores skønne land.
Fantastiske skuespillere
En del af roserne lød blandt andet på, at ‘Matador’ med stor nøjagtighed portrætterede datidens Danmark.
Hertil blev den også hjulpet godt på vej af fantastiske præstationer fra flere af landets største skuespillere.
Heriblandt kan man nævne Ghita Nørby, Ove Sprogøe, Buster Larsen og Helle Virkner.
Ligeledes må man selvfølgelig heller ikke glemme to af hovedrolleindehaverne Holger Juul Hansen og Malene Schwartz.
Holger Juul Hansen spillede rollen som bankdirektør Hans Christian Varnæs, og ved sin side havde han Malene, der spillede hustruen, Maude Varnæs.
Og det er netop ægteskabet, der er i centrum i tv-serien. På den ene side har vi Hans Christian, der sidder som direktør i Korsbæk Bank, og selvom Maude ligeså er en stor personlighed i byen, så har hun også en skrøbelig personlig og agerer som en klassisk liggedame ved at gå i seng, når verden går hende imod.
Det kræver god indlevelse fra skuespillerne at give danskerne de store præstationer, og Holger Juul Hansen var da heller ikke bleg for at indrømme, at det var en stor oplevelse for ham at være med.
Det udtalte han engang i et interview med Herning Folkeblad.
Her fortalte skuespilleren, at han blot blev mere og mere glad for rollen, som årene gik.
Der var dog også en særlig årsag til, at Holger Juul Hansen elskede at tage på arbejde.
Artiklen fortsætter under billedet…

Var lykkelig over at have Malene som kollega
Forklaringen på sin egen glæde kunne nemlig findes i at have Malene ved sin side.
– Det skyldes bestemt også, at jeg er lykkelig over at have Malene Schwartz som modspiller. Hun er en pragtfuld skuespillerinde, der spiller rollen som Maude med en følsomhed og hjertevarme, som man skal lede længe efter.
Skuespilleren fortalte endvidere, at han heller ikke var i tvivl om, at Hans Christian var lykkelig for sit ægteskab med Maude, og at han aldrig kunne drømme om at forlade hende.
Undervejs ender Hans Christian med at have en affære med bankassistenten Ulla, men det var da heller ikke nok til at ødelægge ægteskabet.
Efterfølgende kunne man opleve Maude som en stærkere kvinde, og sammen med Hans Christian får hun datteren Helle.
Hvad elsker du mest ved ‘Matador’? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.
LÆS MERE:
° Kurt Ravn spillede “Røde” i ‘Matador’: Nu åbner han op om tiden i den populære serie
° Jørgen Buckhøj blev kun 59: Et lys blev slukket for tidligt