Julen er en tid, som mange børn elsker. Her er fokus på julemanden, familie, magien og – ikke mindst i de små poders verden – julegaverne.
Desværre er det ikke alle børn, som oplever en tryg og kærlig jul. Derfor er Holger Rune gået i gang med en stor indsamling.
Julen er hjerternes fest, men selvom kærligheden stråler ekstra stærkt i disse dage, så er det ikke alle steder, hvor julestemningen er helt i top.
Rundt omkring i Danmark er der desværre børn, som af forskellige årsager har store bekymringer for julen. Nogle af dem vælger at ringe til BørneTelefonen for at få hjælp, og det er netop børnetelefonen, som Holger Rune forsøger at støtte i denne tid.
Han har lavet et opslag på Instagram, hvor han fortæller, hvordan hans besøg hos BørneTelefonen har rørt ham meget.
Runes søde gestus
Den 21-årige danske tennisstjerne har stadig fødder plantet solidt i den danske muld, og han er lige nu i gang med en stor juleindsamling.
På Instagram fortæller han, hvordan hans besøg hos BørneTelefonen har rørt ham meget.
– Det er juleaften om 14 dage, og på BørneTelefonen begynder samtalerne med børnene at handle mere og mere om bekymringer for julen. Det rører mig dybt, når jeg hører, at børn føler sig utrygge og ikke får den kærlighed og omsorg , som de burde få, skriver han i opslaget.
Her kan man se, hvordan Holger Rune er på besøg hos BørneTelefonen.
– Her i december laver jeg en juleindsamling, som jeg håber, du har lyst til at bidrage til. På den måde kan vi sammen være med til at hjælpe alle de børn og unge, der mangler en omsorgsfuld voksen at tale med. Alle børn fortjener en tryg jul, lyder det fra Holger Rune.
Hvor er det bare fantastisk at se, hvordan Holger Rune stadig tænker på andre, selvom han er blevet en verdensstjerne.
Nu hjælpes vi ad med at sprede hans vigtige budskab, så alle børn kan få en tryg jul. De fortjener de i den grad!
LÆS MERE:
- Viktor Axelsen vinder fornem pris
- Holger Runes rørende gestus: Vil donere stort beløb til udsatte børn