Sanger Hugo Helmig er død i en alt for ung alder og er nu blevet bisat.
Fredag formiddag er det blevet offentliggjort, at sanger Hugo Helmig er død i en alder af 24 år.
Det har hans far Thomas Helmig skrevet på sin Instagram-profil, ligesom det også fremgår af et opslag på Hugo Helmigs egen Instagram.
Her skriver musikeren, at han var sammen med sønnen på hans sidste aften, hvorefter hans hjerte holdt op med at slå den efterfølgende nat.
– Vi spiste og så ‘Notting Hill’, og vi snakkede, og vi snakkede.
Du var så fuld af håb, drømme og planer for fremtiden.
Jeg var hos dig hele natten, og mens du sov, gav dit lille hjerte op, skriver Thomas Helmig.
Profilen lukkes ned
Bisættelsen har ifølge Her & Nu allerede fundet sted, og her fremgår det også, at Hugo Helmig døde i sin lejlighed på Østerbro.
Hugo Helmigs Instagram-profil samt Facebook-profil vil blive lukket ned, skriver familien i en sidste hilsen til deres afdøde søn.
– Hugo havde et alt for kort men godt liv, der har sat sig spor i mange mennesker. Hugo ville gerne have været hos os, og han havde mange planer, lyder teksten.
Mor sender hilsen
Renée Toft Simonsen har også offentliggjort en sidste hilsen til sin søn.
– Men en engel fra himmelen viste sig for ham, og styrkede ham ❤️, skriver hun.
Hugo Helmig var yngste søn af Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig og ægteparrets eneste fælles barn.
Hvor er det tragisk – nu sender vi varme tanker til familien!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!