Hugo Helmigs kusine brød sammen på scenen: Rørende hyldest til den afdøde stjerne

Sangerinden Clara Toft Simonsen sang en rørende hyldest til sin afdøde fætter Hugo Helmig, da hun lørdag spillede på Roskilde Festival.

Under årets Roskilde Festival kom der en rørende hyldest fra Hugo Helmigs kusine Clara Toft Simonsen til musikeren, der døde pludseligt i november.

Det var, da hun skulle introducere sangen “Boys don’t cry”, at hun begyndte at tale om den afdøde kunstner, mens hun tørrede tårerne bort.

Det var planen, at Hugo Helmig skulle stå på scenen ved en række festivaller hen over sommeren og blandt andet også på Roskilde Festival.

– Og det kommer han ikke til. Hugo kommer aldrig til at spille på Roskilde, og jeg var i tvivl om, jeg skulle spille denne sang, men på den måde er han med, sagde Clara Toft Simonsen ifølge Se og hør.

Clara Toft Simonsen Hugo Helmig
Foto: Lasse Lagoni/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix/Per Lange/Ritzau Scanpix

Kusinen mindedes

Der var et stort publikum ved den unge kunstners koncert, hvor Hugo Helmig altså fik sin hyldest overfor et rørt publikum.

Hugo Helmig døde i en alder af blot 24 år, og det er derfor ikke så underligt, at hans jævnaldrende kusine havde ham i tankerne under sin store koncert.

– I går begravede vi dit fysiske legeme, men minderne med dig lever videre i os for altid. Hvert år den 1. december vil vi tænde lys for dig, skrev hun dengang på Instagram i forbindelse med hans død.

Se billedet herunder eller klik her.

Clara Toft Simonsens moster er Hugo Helmigs mor Renée Toft Simonsen, der er tidligere topmodel, og sammenholdet var stærkt i familien efter hans tidlige død.

Varme tanker til Clara Toft Simonsen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

 

Læs mere om...