Hugo Helmigs ven deler rørende detalje om begravelse

Det er snart to år siden, Hugo Helmig tog en alt for tidlig afsked med livet, og nu deler hans bedste ven Emil Falk rørende detalje fra hans begravelse.

Thomas Helmig har netop udgivet et nyt album med titlen ‘Sortedam’, hvor han har skrevet en række rørende sang om afskeden med sønnen Hugo Helmig.

Nu deler vennen særlig detalje om Hugo Helmigs begravelse.
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix

Han døde som bekendt i november 2022 i en alder af blot 24 efter en længere kamp med angst og stofmisbrug.

Hugo Helmig blev stedt til hvile i stilhed kort tid efter, og derfor var offentligheden ikke inviteret ind, da Helmig-familien tog deres sidste afsked.

Sangen var rørende

Men nu taler den afdøde musikers bedste ven, producer Emil Falk, ud og fortæller om tabet af sin ven, og hvordan der blev spillet nummeret “Tell me you stay” i kirken.

– Jeg kunne slet ikke holde det ud. Det var også en af de store oplevelser, Hugo og jeg havde haft sammen, og han var stolt af den sang, men nu skulle han ligesom ikke syng den mere, siger Emil Falk i P1-programmet ‘Genstart’.

Han understreger, at sangen lød så fantastisk, når han sang den, og at savnet var altoverskyggende for Emil Falk i den situation.

Studiet blev indtaget

Produceren havde arbejdet tæt sammen med Hugo og havde været med til at skrive det ene hit efter det andet, men det har altså været svært for Emil Falk at fordøje Hugo Helmigs musik siden hans død.

Kort efter begravelsen spurgte Thomas Helmig Emil Falk, om han ville være med til at gå i studiet bare for at hænge ud, men det viste sig, at han på forhånd havde skrevet en række digte, der blot manglede en melodi.

Disse digte er nu blevet til det nye album ‘Sortedam’, som er dedikeret til afdøde Hugo Helmig, og hvor Thomas Helmig på nummeret “Vindstød af stormstyrke” synger en særlig strofe.

Temaet er døden

Her lyder det nemlig: “Hvordan kunne jeg miste den, jeg skulle passe på”, mens Thomas Helmig Flere gange i løbet af dette nummer desuden synger “Åååh åh åh tilgiv mig”.

Der er i alt syv numre på ‘Sortedam’, og alle kredser de sig om temaet omkring Hugo Helmigs alt for tidlige død.

“På syv stille sange fortæller den danske sanger om tab, sorg og savn. Syng for din egen skyld/syng for livet/syng det præcis som det er/syng det virkelig/syng om smerten”, lyder præsentationen på Thomas Helmigs Facebook-side.

Se opslaget herunder eller klik her.

Hvor er det bare rørende ord fra Emil Falk – der er ingen tvivl om, at savnet er stort!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

° Thomas Helmig udgiver nyt album om Hugo

° Et år siden Hugo Helmig døde: Nu deler Thomas Helmig rørende minde om sønnen