Hun kom som en hvirvelvind og slog benene væk under alt og alle.
Siden har Susan Boyles rejse inspireret mennesker over hele verden.
Sådan her lever verdensstjernen i dag.
Det var i 2008, at Susan Boyle bestemte sig for at prøve lykken i ‘Britain’s Got Talent’. En beslutning som skulle komme til at forandre hendes liv for altid.
Genert og usikker, men ikke bange for at sige sin mening, stillede hun sig frem foran Simon Cowell og de andre dommere og sang ‘I Dreamed a Dream’ fra musicalen Les Misérables – og tryllebandt musikelskere over hele verden.
Susan Boyle kom hele vejen til finalen og slog igennem verden over. Året efter udgav hun sit debutalbum, som straks blev et kæmpe hit i Storbritannien. Så meget at det faktisk var det bedst sælgende debutalbum nogensinde på de britiske øer.
I løbet af sit første år som superstjerne tjente hun 6,8 millioner dollars – hvilket svarer til lidt over 45 millioner.
Men det var ikke slutningen på succesen. Efter at have udgivet sit andet studiealbum blev Susan Boyle den tredje artist til at toppe listerne i både Storbritannien og USA to gange samme år.
I løbet af en nat blev den dengang 47-årige kvinde fra Skotland altså en international superstjerne og millionær. Men hun er stadig en kvinde med begge fødder solidt plantet på jorden.
Susan Boyle bor stadig i barndomshjemmet
Susan Boyle blev født den 1. april 1961. Hendes forældre, krigsveteranen Patrick Boyle og maskinskriver Bridget, var begge immigranter fra Irland.
Susan Boyle voksede op som den yngste i en søskendeflok med fire brødre og fem søstre. Sammen boede de i et gammelt hus i skotske West Lothian.
I dag bor Susan stadig i det samme hus.
Hun kunne have gjort hvad som helst, flyttet hvorhen det skulle være, købt en luksusvilla i Beverly Hills. Men i stedet vendte Susan Boyle tilbage til sit barndomshjem, et lille hus med fire værelser i skotske Blackburn, og forvandlede det til sit drømmehus.
Nu viser Susan Boyle sit nyrenoverede hjem frem, som hun altså har boet i i 60 år.
Inviterer indenfor
Det første man ser, når man kommer ind i Susan Boyles hjem, er et yndigt klaverværelse. Den 60-årige er glad for værelset og fortæller, at hun lige er begyndt at få undervisning i klaver.
Det nyrenoverede køkken var engang lille og sparsomt med et bord nær ovnen, hvilket naturligvis kunne være en fare. Men efter renoveringen har Susan fået meget mere plads og mange nye opdateringer.
Blandt andet kan man se et billede, hvor Susan møder pave Frans.
Stuen er lys og hyggelig og fuld af billeder af Susan Boyle og hendes familie. Hun voksede op som det yngste barn i en stor søskendeflok. Der må virke til at være meget mere plads nu!
Gennem turen i huset får man flere indblik i Susan Boyles succesrige karriere. Der findes mange indrammede udmærkelser og priser. Men også mange søde dyrefigurer, et bevis på hendes milde og jordnære personlighed.
Mange stærke minder
Ovenpå viser Susan Boyle det værelse, som hun engang delte med sine to søstre. Et værelse som blev hendes eget, da de flyttede ud. Hun husker pladespilleren, som stod i hjørnet og hvor stor en fan hun var af The Osmonds.
Susans far døde i 1990, efter hendes søskende var flyttet hjemmefra. Selv blev hun tilbage og tog hånd om sin mor, der døde i 2002. Hjemmet bærer med andre ord på mange værdifulde minder for verdensstjernen.
“En del personer er forbløffede over, at jeg vælger at bo i mit barndomshjem. Men hvorfor skulle jeg ikke det? Jeg føler, at min mor stadig er her, og der er så mange gode minder. Jeg har tilbragt størstedelen af mit liv i det her hus og jeg kommer ikke til at flytte nu, for jeg føler, at det er en del af min historie”, siger hun.
Susan Boyle om sin store sorg
Susan har altid været åben omkring, at hun gerne vil møde sit livs kærlighed. Den person kommer muligvis til at flytte ind i hendes hus – for hun har ingen planer om at flytte.
Men mens Susan Boyle tålmodigt venter på at møde den rette, er der noget andet, som har generet hende i noget tid. Susan har nemlig altid gerne ville være mor og have sine egne børn.
“Jeg får aldrig nogensinde mine egne, det er min største fortrydelse. Men jeg elsker de små liv. De er sjove at være sammen med”, har hun sagt til The Sun.
Som 60-årig er tiden ikke på hendes side. Men Susan har været åben for at adoptere eller blive plejeforælder til børn, som har brug for et trygt og kærligt hjem.
“Jeg har et vidunderligt hus, hvorfor ikke dele det?”, siger hun.
Med sit hjem minder Susan Boyle is om, at trods hendes store succes, så har hun stadig fødderne på jorden. Hun vælger at leve et trygt og roligt liv, i det eneste hjem, som hun nogensinde har kendt.
Del gerne videre for at vise andre, hvilken fantastisk kvinde Susan Boyle er.