I dag fylder Dick Kaysø 77 år: Her er skuespillerens forrygende liv

Skuespilleren Dick Kaysø kan i dag fejre sin 77-års fødselsdag, og han kan se tilbage på en lang og farverige karriere.

Det er en ganske særlig dag for den folkekære skuespiller Dick Kaysø, for tirsdag fylder han nemlig 77 år med en flot karriere i bagagen.

Dick Kaysø er især kendt fra rollen som Krummefar i Krumme-filmene men har ud over det også medvirket i en lang række danske film.

Heriblandt flere Olsen-banden-film, ‘Det forsømte forår’ men også ‘Huset på Christianshavn’, ‘Riget’ og ‘Krøniken’.

Dick Kaysoe
Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix

Bus er hjem

Senest har skuespilleren dog i sen alder fået sig en sidegesjæft, for Dick Kaysø er nemlig begyndt at køre en busrute ved siden af sit skuespilarbejde.

– Jeg kører bus for at møde mennesker! Når folk træder ind i min bus, træder de på en måde også ind i mit hjem, og så skal de have en varm velkomst, har han tidligere udtalt til Se og Hør.

Selv er Dick Kaysø produktet af en relativ hård opvækst med en voldelig mor, som han stak af fra som 14-årig.

– Min stakkels mor slog mig og ignorerede mig stort set hver dag fra, jeg var helt lille, og til jeg endelig som 14-årig forlod familien og stak til søs, har Dick Kaysø tidligere udtalt til BILLED-BLADET.

Død var sjov

Tidligere har skuespilleren også talt om dengang, han havde en nærdødsoplevelse som ganske ung og derfor ikke længere er bange for at dø.

Det skete, da han som 21-årig tilbage i 1968 fik revet sine slanger af under et dyk i Københavns Havn og døde.

– Jeg har også haft en ud af kroppen-oplevelse, da jeg døde. Det var fantastisk. Skidesjovt, masser af musik og lys. Så at dø, det glæder jeg mig til, har han ærligt udtalt i et interview med B.T.

Legeme testamenteret

Skuespilleren beskrev, at hans sjæl steg ud af kroppen og svævede over hans krop, mens der blevet kæmpet for hans genoplivning på kajen.

Selv har han i dag taget stilling til, at han ikke ønsker genoplivning, hvis han igen skulle komme ud for et hjertestop.

– Jeg var 22 år og var ude at rejse i Indien og Kina. Der gik det op for mig…At vi var jo alt for mange mennesker. Og det kunne jeg ikke have. Jeg havde testamenteret mit afsjælede legeme til videnskaben, som det hedder, har Dick Kaysø udtalt til Ekstra Bladet.

Vi ønsker Dick Kaysø stort tillykke med fødselsdagen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!