Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix

I dag går Cecilie Schmeichels store drøm i opfyldelse: “ENDELIG”

Influenceren Cecilie Schmeichel kan lige nu juble over, at en af hendes helt store drømme er gået i opfyldelse.

Det var en drøm for Cecilie Schmeichel, da hun fik lov til at deltage i ‘Vild med dans’. Tidligere i år kunne hun fortælle, hvordan en anden drøm var på vej til at gå i opfyldelse for hende.

– De seneste par måneder har jeg været en del i Billund, og arbejdet på et projekt som jeg har drømt om i mange år. Til efteråret går denne drøm i opfyldelse, og jeg glæder mig helt vanvittigt til at vise jer det! Det er nemlig min TØJ KOLLEKTION Cecilie Schmeichel x Zizzi, skrev hun på Instagram i juni.

Siden har hun ventet på, at kollektionen skulle komme ud, og det er nu endelig sket.

“Så er det i dag”

Nu er den store dag så endelig kommet, og det er noget som Cecilie Schmeichel er lykkelig for:

– E N D E L I G. Så er det i dag, som i, NU, skriver hun i et opslag på Instagram og fortsætter:

– Cecilie Schmeichel x Zizzi er officielt LIVE, og kan nu købes online på alle Zizzis webshops samt alle danske Zizzi butikker (udvalgt sortiment). Tænk engang, at det allerede er 10 måneder siden, at jeg viste de første tegninger til det dygtige designteam hos Zizzi.

Hun håber, at folk vil sætte pris på kollektionen, som hun har lavet.

– Jeg håber inderligt, at I vil tage kærligt imod kollektionen og at den vil få jer til at føle jer som de dejlige og smukke damer I er. Vi glæder os helt vanvittigt til at se jer i vores design, så ha’ en fest og ha’ det skønt, skriver hun til en video, hvor man kan se hende i nogle af de forskellige styles fra kollektionen.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Cecilie Schmeichel tillykke med, at hendes store drøm er gået i opfyldelse.