Ib Schønberg nåede trods sin unge alder at blive en af de største danske skuespillere nogensinde.
Der er få personer i Danmark, der har opnået den status, som skuespilleren Ib Schønberg har fået.
Gennem sine præstationer og ikoniske roller var han med til at underholde folk, føre dem sammen og skabe en følelse af, at vi danskere havde noget, som vi sammen kunne glæde os over.
Selvom han kun blev 52 år, så formåede han alligevel i over to årtier at tryllebinde danskerne.
I år er det 69 år siden, at vi mistede “Ibbermand”, men gennem sine mere end 100 spillefilm har han efterladt et aftryk, der stadig er højt elsket.
Men trods sin enorme popularitet og folkelighed, så kunne hans eneste barn efterfølgende fortælle, hvordan hans far faktisk havde det.
Drømte om at blive skuespiller
Ib Schønberg blev født d. 23. oktober 1902. Han var søn af Even Frederik Johannes Schønberg og Christiane Nielsine Østrup.
Selvom han egentlig gik på Påhlmans Handelsakademi, så ønskede han at blive skuespiller.
Allerede året efter afgangseksamen var det derfor muligt at opleve Ib, da han fik debut i ‘Herren ser dine veje’ på Sønderborg Teater.
Gennem 30’erne fortsatte han med at optræde i provinsen, og med tiden endte han med at få stor indflydelse, da han blandt andet blev underdirektør på Det Ny Teater.
Det var dog også i 30’erne, at Ib virkelig gjorde sit indtog i den danske filmbranche, hvor man virkelig fik øjnene op for hans komiske talent i filmen ‘Københavnere’ fra 1933.
Herefter kunne han også nydes i ‘Provinsen kalder’, og så medvirkede han også i den stadig yderst populære ‘Panserbasse’, hvor han atter fik gang i danskernes lattermuskler.
Flere elskede roller
I 1940’erne blev det også til en stor håndfuld af elskede film såsom ‘Far skal giftes’, sammen med Poul Reichhardt og Bodil Kjer og ‘Tag til Rønneby Kro’.
Det var også årtiet, hvor hans helt store gennembrud som seriøs skuespille kom. Det var i 1942, da han medvirkede i ‘Afsporet’ og kort tid efter spillede han atter overfor Bodil Kjer i ‘En mand i kjole og hvidt’.
Ligeledes er det også her man skal lede, hvis man skal finde et af karrierens helt store højdepunkter. Det er selvfølgelig i filmen ‘Biskoppen’.
Her leverer Schønberg et komisk mesterværk, da hans karakter bliver antaget for at være biskop, hvilket han vælger at leve sig ind i.
Herefter kunne han atter nydes sammen med Poul Reichhardt og Bodil Kjer i ‘Elly Petersen’. Hertil er ‘Diskret ophold’ naturligvis også en af filmene, som man skal fremhæve.
I alt nåede Ib Schønberg at medvirke i over 100 spillefilm, og imponerende nok var 60 af dem i løbet af hans sidste seks år før sin død.
Her kan man nævne blandt andre ‘Kampen mod uretten’, ‘Café Paradis’ samt Morten Korch-filmene ‘Fløjtespilleren’, ‘Det gamle guld’, ‘Det store løb’, ‘Mosekongen’ og ‘De røde heste’.
Hele Danmarks far
Det var selvfølgelig også i denne periode, at Ib landede en af de roller, som vi stadig husker og elsker ham for i dag.
Her taler jeg selvfølgelig om “far” i de to første Far til fire-film, før rollen blev overtaget af Karl Stegger.
Ifølge Karl Stegger så var det Ib selv, der pegede på Karl som arvetager.
Hans sidste film blev ‘Gengæld’.
I 1955 blev Ib ramt af en voldsom lungebetændelse i maj måned, der resulterede i, at han var sengeliggende frem til sin død d. 24. september, under en måned før sin 53-års fødselsdag.
I løbet af sit liv blev han gift med Lisbeth Hammer, med hvem han fik sønnen Bent Schønberg.
Selvom hans medvirken i over 100 spillefilm var med til at gøre, at mange danskere nærmest følte, at de kendte skuespilleren, så kunne sønnen afsløre, at det langt fra var sådan.
Artiklen fortsætter under billedet…
Han var en ener
Ifølge Kristeligt Dagblad sagde han følgende mindeord om sin far:
– han holdt af mennesker, han elskede mange, han gjorde endnu flere glade, men han kunne ikke slutte sig til dem, i den forstand vi andre forstår. Han var en ener, kunne ikke åbne sig i dybden, afskyede i virkeligheden, når man prøvede at trænge sig ind på ham, nærmere betegnet hans inderste tanker og følelser. Og samtidig kunne han slet ikke leve, hvis han ikke følte, han hørte med til et fællesskab -eller rettere fællesskabet til ham.
Bent Schønberg gik selv bort i 1999.
Tilbage i 2002 valgte man at fejre Ib Schønberg i forbindelse med, hvad der ville have været hans 100-års fødselsdag.
Med sin medvirken i over 100 film er der ingen tvivl om, hvor populær Ib Schønberg var.
Præstationen er endnu mere imponerende, når man ved, at Ib sjældent var indehaveren af hovedrollen.
Men selvom han blot havde biroller, så var der stadig bud efter skuespilleren, da alene hans navn på plakaten var nok til at hive værdien gevaldigt i vejret.
Til næste år er det 70 år siden, vi mistede Ib. Alligevel glimter hans film stadig som stjerner på den danske filmhistories nattehimmel.
Tak for de mange minder, Ib.
Må du hvile i fred.
Hvordan husker du Ib Schønberg? Skriv dit minde i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan dele deres minder.
