Skuespilleren Iben Hjejle er ovenud lykkelig, for hun har nemlig fundet en ny kæreste efter bruddet med Ulrik Wivel.
Lykken har endnu engang tilsmilet skuespilleren Iben Hjejle, der har kunnet afsløre, at hun har fundet kærligheden igen, efter hun blev single tilbage i 2020.
Den heldige mand hedder Claus Bindslev, og skuespilleren fortæller nu åbent om, hvordan hun er på vej ind i en ny fase i sit liv.
Som de fleste nok ved, så var Iben Hjejle kæreste med Casper Christensen i en årrække, indtil de to gik hvert til sit tilbage i 2011.
– Jeg vil gerne give mig selv lov til at være den kunstner, jeg altid har været. Den gode kammerat, mor, søster, datter…og kæreste, skal jeg tilføje. Jeg har fået en vidunderlig kæreste, siger hun i et stort interview med Ud & Se.
LÆS OGSÅ: Iben Hjejle åbner op: Jeg har fået en kæreste
LÆS OGSÅ: Iben Hjejle har mistet sin far efter demens-sygdom: Deler rørende billede
Jul skulle fejres
Desuden er Iben Hjejle lige nu aktuel i teaterstykket ‘Lægen’ på Folketeatret og så også på den professionelle front er der meget at glæde sig over.
Sidste år kunne skuespilleren desuden fortælle, at hun og kæresten, som hun har kendt i 30 år, havde private planer sammen for den kommende jul.
– Jeg tror, vi er alene juleaften. Det bliver hyggeligt. Helt alene. Alle børn er blevet voksne og skal noget andet, sagde hun dengang til BILLED-BLADET.
Far døde
Iben Hjejle har flere kendte mænd i sit bagkatalog – heriblandt skuespiller Lars Kaalund, trommeslager Emil de Waal, som er far til sønnen William, og også håndværkeren Casper Werner Vulpius.
Sammen gjorde hun og ekskæresten Casper Christensen status over deres lange forhold, da Iben Hjejle medvirkede i hans TV-program ‘All Exclusive’ tilbage i 2022.
– Der har været masser af kærlighed, skæg og spas – og også ulykkelig situationer. Men der har aldrig været ondskabsfuld tilsvining eller fornægtelse af hinanden, sagde Iben Hjejle dengang.
Lykken fandt
Hun fandt i sin tid sammen med Claus Bindslev, efter hun mistede sin far, der led af en slem demenssygdom, hvilket hun afslørede i sin tid i podcasten ‘Sitter’.
–Onsdag eftermiddag fløj han så. Som en mursejler op i den skærende blå himmel. Jeg savner ham allerede, skrev hun dengang på Instagram.
Men heldigvis tilsmilede lykken skuespilleren midt i sorgen, og det er altså også den mand, hun er sammen med i dag.
– Så kan vi snakke næste gang om, at jeg har fået en kæreste. Midt i det hele. Så det er også dejligt, lød det dengang fra skuespilleren.
Hvor er det bare skønne ord fra Iben Hjejle!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!