Inger Støjberg er begyndt at afsone sin dom: ‘Det er jeg rigtig glad for!’

Inger Støjberg forlader Eigtveds Pakhus efter domsafsigelse. Den tidligere udlændinge- og integrationsminister blev idømt 60 dages ubetinget fængsel for sin ulovlige adskillelse af unge asylpar og for at have brudt ministeransvarlighedsloven. Mandag 13. december 2021.

Politikeren er efter lang tids venten begyndt at afsone sin dom.

Den 13. december 2021 blev Inger Støjberg dømt i den yderst omtalte Rigsretssag. Her modtog hun en dom på 60 dages fængsel, som hun skulle afsone med fodlænke.

Siden har hun ventet utålmodigt på at kunne komme til at afsone dommen, og nu er hun endelig kommet i gang. Det skriver hun i sit nyhedsbrev ifølge Ekstra Bladet.

– Jeg vil være ærlig og sige, at ventetiden har været lang, og jeg var derfor glad, da justitsministeren endelig fandt sagen frem i bunken, hvor den må have forputtet sig. Men nu er jeg i gang, og det er jeg rigtig glad for!

Selvom Inger Støjberg ikke længere sidder i Folketinget, så har hun haft flere ting at kaste sig over, blandt andet sit arbejde på hendes eget medie Inger.dk.

På Facebook har Inger Støjberg også kommenteret, at hun er begyndt at afsone sin dom. Her kommer hun ind på, at der er en som er glad for, at hun skal være hjemme

– I alle livets forhold er der en vinder. Det gælder også her. Vinderen i denne sag er helt klart Ludvig, som nu har mig hjemme, og som nu bliver endnu mere forkælet, skriver hun i opslaget, hvor hun har delt et billede af sig selv og Ludvig.

Hvad tænker du om, at Inger Støjberg er afsoner sin dom med fodlænke? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarspor på Facebook.

Exit mobile version