Isabella fra ‘De sjældne danskere’ var tæt på at dø: Fik en overdosis

Isabella Ammitzbøll Hansen fra “De sjældne danskere” fik en overdosis insulin, og det var et tilfælde, der reddede hendes liv.

Kun et tilfælde reddede Isabella Ammitzbøl Hansen, der er kendt fra “De sjældne danskere” fra at dø af en overdosis insulin inden sommerferien.

Hun lever med diabetes type 1 og er desuden født uden syn, hvorfor det er nødvendigt for hende at få hjælp til at holde styr på sukkersygen.

Tidligere fik hun hjælp fra kommunen på 25 timer, men nu er familien helt frataget hjælp, og det fik fået fatale følger.

– Isabella fik en stor overdosis insulin lige inden sommerferien. Der blev ringet efter en ambulance, og Isabella røg direkte på intensiv, siger hendes mor Rikke Ammitzbøl Jepsen til Her & Nu.

Isabella var bleg

Overdosisen var lige ved at blive fatal for Isabella, og det var kun hendes mors indsats, der reddede hende.

Hun valgte nemlig at hente datteren tidligere fra skole den dag, og da moren ankom, kunne hun se, at Isabella lå og var bleg.

Da Rikke Ammitzbøl Jepsen tjekkede, kunne hun se, at pædagogerne havde givet hende for meget insulin, men i dag bebrejder moren ikke skolen.

Isabella Ammitzbøl
Foto: Lasse Lundberg Andreasen/TV 2

Mor går på orlov

Faktisk vil hun gerne komme med et opråb om, at det er helt forkert, at pædagoger og lærere står med det ansvar, når de ikke er uddannet indenfor sundhed.

Det er stadig ikke lykkedes at få bevilget mere hjælp til datteren, og derfor har hendes mor nu valgt at gå på orlov uden løn, så hun kan passe på hende.

Hvor er det bare godt, at Isabella blev reddet!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!