Den sjællandske landmand Jacob Pedsersen valgte at sende Louise hjem i aftenens afsnit af ‘Landmand søger kærlighed’, og det var selvfølgelig en svær beslutning.
Det var tid til både leg og alvor i aftenens afsnit af ‘Landmand søger kærlighed’ for den 26-årige Jacob Pedersen, der havde inviteret fire kvinder på gruppedate.
Til lejligheden havde Jacob valgt en aktiv date, hvor gruppen skulle køre på segway, og det voldte mere besvær for nogen end for andre.
På forhånd emmede det lidt af, at der var en særlig kemi imellem ham og Simone, men det var alligevel den lidt generte Sille, han bad om alenetid med.
Tvivl kom bagefter
I sidste ende skulle Jacob Pedersen træffe et valg om at sende en af kvinderne hjem, og det blev Louise, der fik den svære besked.
– Selvfølgelig var det svært, men jeg ikke som sådan i tvivl. Jeg kom mere i tvivl bagefter. Jeg ville selvfølgelig ikke gøre nogen kede af det, siger Jacob Pedersen ærligt til Newsner Danmark.
Alle fire kvinder faldt indenfor en ramme af typer, han vidste, han ville gå efter, og Jacob Pedersen havde også meldt sig til programmet, fordi han gerne ville udvide sin horisont.
Den rigtige manglede
Men i forhold til Simone understreger Jacob Pedersen, at det på dette tidspunkt var for tidligt at sige, om der var mere kemi med en af kvinderne end en anden.
Tidligere har han været på dates og set nogle kvinder, men de er aldrig blevet rigtige kærester, og de har blot skiltes bagefter uden dårlig stemning imellem dem.
Men Jacob Pedersen synes nu ikke, det er sværere at møde nogen, når man bor på landet end så mange andre steder.
– Jeg render jo ikke op og ned af nogen hele tiden, men jeg kommer jo også ud. Jeg har jo også et liv ved siden af, men jeg havde bare ikke mødt den rigtige, siger Jacob Pedersen om sit liv, inden han meldte sig til programmet.
Besøget var noget særligt
Næste tirsdag gælder det så, at kvinderne skal hjem til Jacob Pedersens gård, og det var en helt særlig oplevelse for den unge landmand.
– Det var noget helt andet, for det var jo mine vante rammer, og jeg kunne slappe mere af. Og så var der kun tre tilbage, så det gav mere overblik, selv om en er rigeligt, siger Jacob Pedersen.
Lige nu er han i fuld gang med høsten på Vestsjælland, og derfor er der heller ikke megen tid til at sidde foran skærmen for ham.
Vi glæder os til at se med næste tirsdag!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!