Jakob Ellemann efter sin fars død: ‘Jeg savner ham allerede helt forfærdeligt’

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den tidligere Venstre-formand og udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, gik søndag bort efter at have kæmpet mod en kræftsygdom over længere tid.

Han efterlader sig sin hustru, Alice, sine fire børn og ti børnebørn.

Et af børnene er den nuværende venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, som i et opslag på Facebook åbner op om sorgen efter sin fars død.

– Jeg savner ham allerede helt forfærdeligt. Vi ringede tit sammen. Vi havde en evig samtale kørende om både stort og småt. Fra store overvejelser om politik og verdens indretning til alle de små ting, som hverdagen er fuld af. Vi kunne være alvorlige. Vi kunne grine. Vi kunne det hele. Især grine, skriver han i opslaget.

(ARKIV) Jakob Ellemann-Jensen med sin far Uffe Ellemann-Jensen efter valget til formand ved Venstres extraordinære landsmøde om valg af ny formand og næstformand i Herning Kongrescenter , lørdag 21. september 2019. Danmarks tidligere udenrigsminister og Venstres tidligere formand Uffe Ellemann-Jensen er søndag sovet ind efter længere tids sygdom. Det oplyser Venstre. Uffe Ellemann-Jensen blev 80 år. Han efterlader sig sin hustru, Alice, og sine fire børn, Claus, Helene, Karen og Jakob samt ti børnebørn. Det skriver Ritzau, søndag den 19. juni 2022.(Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

48-årige Jakob Ellemann-Jensen er gået i sin fars fodsspor og har derfor haft et ekstraordinært tæt forhold til ham og set sin far som en han kunne få gode råd fra og spejle sig i:

– Det har været en kæmpe styrke for mig at have en, der altid var der, og som selv har prøvet meget af det, jeg har mødt af udfordringer i tilværelsen – både privat og politisk, skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Uffe Ellemann-Jensen sov ind som 80-årig med sin nærmeste familie omkring sig, der var kommet for at sige farvel.

Jakob Ellemann-Jensen måtte eksempelvis rejse akut hjem fra folkemødet på Bornholm for at være der for sin far under den sidste tid.

Du kan læse det fulde opslag herunder:

Hvil i fred. Vores tanker går til de efterladte.

Exit mobile version